Fru Roddick valgt som covergirl
Brooklyn Decker og Andy Roddick blev gift sidste år. Her ses de sammen ved Autralian Open i januar. Foto: SCANPIX DENMARK
Tennis-stjernen Andy Roddicks modelfrue pryder årets swimsuit-udgave af Sports Illustrated
Det amerikanske magasin Sports Illustrated er verdensberømt for sin årlige special-udgave med bade-mode. Og der er altid en masse hype omkring, hvem der pryder forsiden.
2010-udgivelsens covergirl er netop blevet afsløret, og det skete i forbindelse med David Lettermans populære talkshow. Her kunne man på en stor reklame-plakat på selveste Times Square i New York se tennis-stjernen Andy Roddicks kone, fotomodellen Brooklyn Decker, smile sødt til alle.
Det var under Davis Cup-finalen i 2007 mellem USA og Rusland, at Brooklyn Decker først blev spottet blandt tilskuerne som ivrig supporter af Andy Roddick. I marts året efter bekendtgjorde Roddick så på sin hjemmeside, at han og Brooklyn var blevet forlovet. Og 17. april 2009 blev parret gift i Austin Texas ved en privat ceremoni.
SE DE SENESTE 15 ÅRS FORSIDER PÅ SPORTS ILLUSTRATED SWIMSUIT ISSUE