Vild og varm Cornelius smadrede Canada
Foto: Katrine Emilie Andersen
Med hele tre kasser i ligalandsholdets sejr over Canada viste FCK-angriberen Morten Olsen, at han har mål i støvlerne.
Fodbold-Danmark fattes tro, håb og alternativer i front med Nicklas Bendtners skade, når landsholdet i marts måned med kampene mod Tjekkiet og Bulgarien tager hul på de vigtige skridt mod VM-kvalifikationen.
Men FCK's Andreas Cornelius gjorde sit til at prøve at gøre landstræner Morten Olsens bekymringer så meget mindre, da han i ligalandsholdets første kamp på turen til Arizona i USA mod Canada viste, at efterårets målinstinkt er intakt.
I efteråret bankede det 19-årige stjerneskud igennem i Superligaen med 14 scoringer, og lørdag aften var han giftig for ligalandsholdet, da det blev til hele tre scoringer i 4-0-sejren. Kort efter den sidste scoring i det 66. minut blev Andreas Cornelius skiftet ud til fordel for Nicklas Helenius.
Det tredje mål blev sat ind af Kasper Lorentzen.
Mandag er der kamp igen, når den del af ligalandsholdet, der hører til U21-kategorien, skal spille Real Salt Lake. Torsdag den 31. januar dansk tid er det samlede ligalandshold så tilbage på banen, når der skal spilles mod Mexicos ditto.