Bendtner færdig i Juventus
Nicklas Bendtner (hvide bukser) får ikke flere kampe for Juventus. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Nicklas Bendtners ophold i Juventus endte med otte kampe og ingen scoringer.
Nicklas Bendtners ophold i Juventus endte med otte kampe og ingen scoringer.
Træner Antonio Conte meddelte lørdag på et pressemøde, at den danske angriber er færdig for resten af sæsonen med en lyskeskade og dermed har spillet sin sidste kamp for de italienske mestre. Han skal retur til Arsenal senest til sommer.
- Jeg fandt meldingen fra Antonio Conte mystisk, fordi lægestaben hele tiden har ment, at han var skadet i 2-3 måneder og derfor godt kunne have spillet en rolle omkring både Champions League og mesterskabet i slutningen af sæsonen, siger journalist Massimilliano Nerozzi, der følger mesterklubben dagligt for avisen La Stampa.
Nicklas Bendtners triste skade er både dårligt nyt for landstræner Morten Olsen og for et Juventus-hold, der i forvejen er skadesplaget på angriberpositionen.
- Det gør det nødvendigt for Juventus at hente en ny angriber i januar, siger Massimiliano Nerozzi.
Han oplyser også, at Juventus ikke forventer at sende Nicklas Bendtner retur til Arsenal øjeblikkeligt.
Juventus er nu efterladt med en skadesramt offensiv, hvor også det normale førstevalg Mirko Vucinic er nødsaget til at dosere sin spilletid på grund af skadesproblemer.