Tobias Mikkelsen på vej væk?

Foto: CLAUS FISKER Foto: CLAUS FISKER

Tobias Mikkelsen har forladt træningslejren hos Greuter Füth - et klubskifte kan være om hjørnet

Det er ikke megen spilletid Tobias Mikkelsen har fået siden han i sommer skiftede fra FC Nordsjælland til Bundesliga-klubben Greuter Fürth. Bare 92 minutter fordelt over seks indskiftninger er det blevet til for kantspilleren, og nu kan noget tyde på, at danskeren er på vej væk.

Tobias Mikkelsen har nemlig forladt klubbens træningslejr i Tyrkiet.

Det er tyske Kicker, der beretter, at Tobinas Mikkelsen sammen med angriberen Kingsley Onuegbu end ikke var at finde på udskiftningsbænken, da Greuter onsdag spillede træningskamp mod hollandske Alkmaar.

Onuegbu skulle angiveligt være tæt på en lejeaftale med med en ny klub, og avisen sender også Tobias Mikkelsen i den retning.

- Torsdag morgen forlod danske Mikkelsen træningslejren med begrundelse om personlige årsager, skriver avisen.

Greuter Fürth jagter i transfervinduet forstærkninger til forårets overlevelseskamp i Bundesligaen, men skal formentlig skære ned i truppen, inden der kan blive penge til nye kræfter.

Med den minimale spilletid i efteråret, ligner Tobias Mikkelsen et oplagt valg til en lejekontrakt - eller måske et salg. Den 26-årige kantspiller kostede i sommer 4,5 millioner kroner, da han blev hentet i FC Nordsjælland.

tipsbladet.dk