Ny brøler: Russere troede på VM-billet

Russerne var ikke klar over, at der ikke var noget på spil mod Danmark - andet end femtepladsen. Foto: Henning BaggerRusserne var ikke klar over, at der ikke var noget på spil mod Danmark - andet end femtepladsen. Foto: Henning Bagger

Spillerne fra Rusland opdagede først efter kampen mod Danmark, at der ikke var en VM-billet på spil.

Det er vist en underdrivelse af kaliber at påstå, at kommunikationen omkring Danmark og Ruslands indbyrdes kamp har været lige i skabet.

Først troede Danmark, at kampen om femtepladsen ved EM i Serbien gav en billet til VM til vinderen, og nu er det så også gået op for russerne, at der ikke var mere på spil - efter kampen vel at mærke.

- Vi gik på banen i den tro, at kampen gjaldt kvalifikation. Gjorde den da ikke det, spurgte den russiske Ekaterina Andryushina efter kampen ifølge ritzau.

Det europæiske håndboldforbund, EHF, har forsvaret sig med, at reglerne blev tydeliggjort for alle på et møde inden turneringsstart, men det møde deltog russerne ikke i og er altså gået ind til kampen mod Danmark i den tro, at der lå og ventede en kæmpe gulerod til vinderen.

- Det er lidt af en katastrofe, at sådan noget kan ske, sagde Lærke Møller efter kampen, som blev vundet af Danmark med cifrene 32-30.

EHF ændrede i sommer antallet VM-billetter ved EM fra tre til to.