Eddikesur Hulk truer med at skride

Bølgerne gik højt mellem den rekord dyre angriber Hulk og hans træner Luciano Spalletti i tirsdagens opgør mellem AC Milan og Zenit. Uenighederne mellem de to kan betyde et skifte for Hulk. Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV

Bølgerne gik højt mellem den rekord dyre angriber Hulk og hans træner Luciano Spalletti i tirsdagens opgør mellem AC Milan og Zenit. Uenighederne mellem de to kan betyde et skifte for Hulk.

Foto: KIRILL KUDRYAVTSEV

Et sammenstød mellem Hulk og Zenit St. Petersborgs træner Luciano Spalletti kan betyde, at parterne går hver til sit. I hvert fald truer brasilianeren med at forlade klubben.

Det kom som en overraskelse for de fleste, da et af sommerens varmeste transfer-emner Hulk skiftede til russiske Zenit St. Petersborg tidligere i år. Efter flere forrygende sæsoner i Porto var den stærke angriber rygtet til de største klubber i Europa, men Hulk valgte altså at tage til Rusland.

Det fortryder han måske nu. I tirsdagens opgør ude mod AC Milan blev stjerneangriberen hevet ud med 10 minutter igen, og det var ikke noget, der behagede ham. Zenit-træneren Spalletti strakte hånden ud for at lykønske Hulk, men brasilianeren gik direkte forbi ham uden at ænse ham et blik, skriver Reuters. 

 - Hvis situationen med træneren ikke løser sig, så kan jeg meget vel forlade klubben til januar, udtalte Hulk efter kampen.

Den anden hovedperson i episoden, Spalletti, forsøger at dysse sagen ned. 
 
- Ingen store spillere reagerer pænt, når de bliver skiftet ud, sagde italieneren til klubbens hjemmeside.

Hulk havde ellers fin grund til at være tilfreds, da Zenit med en 1-0 sejr sikrede sig avancement til Europa League-slutspillet.