Brian Laudrup: Mere end jeg drømte om
Brian Laudrup var mandag aftens hovedperson i Cirkusbygningen, da han blev medlem af DBUs Hall of Fame. Prisen fik han overrakt af sin tidligere manager Walter Smith i baggrunden. Foto: Martin Sylvest Andersen
Den tidligere landsholdsspiller stoppede på toppen af karrieren og har aldrig tænkt på et comeback.
Fødselsattesten sagde godt nok kun 31 år, men alligevel valgte Brian Laudrup at sige nej tak til mere topfodbold.
Trods den forholdsvis unge fodboldalder har Danmarks nyeste medlem af DBUs Hall of Fame aldrig overvejet at gøre comeback.
- Min krop begyndte at fortælle mig, at nok var jeg kun 31, men jeg havde spillet mange kampe på få år og haft mange skader i knæet undervejs, så på et tidspunkt tænkte jeg på det, som Richard Møller Nielsen engang sagde - at man skulle tage hjem, mens festen var sjov. Det gjorde jeg, før jeg nåede dertil, hvor jeg ikke var fast mand mere, siger Brian Laudrup.
- Så jeg ville hellere stoppe, mens jeg stadig var på toppen, hvad enten det var i Ajax eller på landsholdet, fortsætter den tidligere Glasgow Rangers-stjerne.
Landholds-stoppet kom endda i en alder af kun 29 år, men i den danske driblers bevidsthed havde han allerede opnået, hvad han skulle, da han i år 2000 lagde støvlerne på hylden.
Karrieren fik ham forbi klubberne Brøndby, Bayer Uerdingen, Bayern München, Fiorentina, AC Milan, Glasgow Rangers, Chelsea, FC København samt Ajax og bød blandt andet på seks nationale klubmesterskaber og 82 landskampe ud over EM-triumfen i 1992.
- Jeg fik mere ud af min karriere, end jeg nogensinde havde turdet drømme om. Jeg gik ikke og havde forventninger - jeg havde selvfølgelig drømme om at spille på et højt niveau, men jeg var aldrig den, der tænkte, at jeg ville vinde mesterskaber, siger han.
- Det måtte komme, hvis det kom, og jeg skulle have det sjovt undervejs. Og huske legen i spillet. Det synes jeg, at jeg gjorde.
Og du stoppede netop på toppen. Der er ellers mange, der mener, du havde tre, fire, fem år endnu på topplan?
- Det er meget pænt af dem, men så så de mig ikke om morgenen efter en kamp. Nej, det var bare tidspunktet, der var det rigtige for mig. Det fortryder jeg ikke.