Skuffet Wilbek: Jeg hader håndbold

Ulrik Wilbek efter OL: Jeg hader håndbold. Foto: MARKO DJURICAUlrik Wilbek efter OL: Jeg hader håndbold. Foto: MARKO DJURICA

Efter fiaskoen ved OL i var Ulrik Wilbek så skuffet og træt af håndbold, at han ikke længere kunne se sig selv som en del af håndboldlandsholdet.

Mange danskere var voldsomt skuffede over at se landsholdet ryge ud OL-kvartfinalen i London efter nederlag til Sverige, men kun få pinte det så meget som spillerne og i særdeleshed landstræner Ulrik Wilbek.

Landstræneren fortæller nu for første gang offentligt i et interview på epn.dk om, hvor voldsomt OL-fiaskoen påvirkede ham.

- Som menneske fik jeg for første gang en længere periode, hvor jeg var virkelig var langt nede. Der var en af mine venner, der skrev et eller andet om turneringen til mig inden for den første uge, og så skrev jeg bare tilbage 'jeg hader håndbold, jeg vil ikke diskutere det', fortæller en åbenhjertig Ulrik Wilbek og afslører, at han på det tidspunkt ikke længere kunne se sig selv som en del af setuppet omkring det danske landshold.

- De næste 14 dage kunne jeg ikke se mig selv som håndboldtræner mere, nu var det slut. Det var simpelthen så skuffende en oplevelse, så hård og så presset en oplevelse, at jeg havde meget svært ved at genfinde motivationen, som jeg ellers altid godt kan finde.

Efter at have haft helt fri fra håndbold de næste par uger og have beskæftiget sig med andre ting som eksempelvis at skrive på bogen om ledelse 'Gå forrest', hvor landstræneren netop fortæller om sin personlige krise efter OL, så fandt Wilbek igen langsomt glæden ved at beskæfte sig med sporten.

I begyndelsen af september blev det officielt, at han nu fortsætter i en dobbeltrolle som herrelandstræner og sportschef i DHF.