• Hverken Kenneth Bjerre (tv) eller Nicki Pedersen (th) havde en god aften, og ingen af dem gik videre til semifinalerne, da der lørdag blev kørt grand prix i Torun. Foto: TYTUS ZMIJEWSKI

    Hverken Kenneth Bjerre (tv) eller Nicki Pedersen (th) havde en god aften, og ingen af dem gik videre til semifinalerne, da der lørdag blev kørt grand prix i Torun.

    Foto: TYTUS ZMIJEWSKI

Skuffende dansk speedwayaften i Polen

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Hverken Nicki Pedersen eller Kenneth Bjerre nåede blandt de bedste i lørdagens speedway grand prix i Torun.

En skuffende dansk speedwaysæson fortsatte lørdag aften ved grand prixet i polske Torun.

Nicki Pedersen og Kenneth Bjerre formåede begge kun at samle seks point i aftenens fem indledende heat. Dermed måtte de kigge på, mens konkurrenterne afgjorde semifinalerne og finalen.

Det betyder for Pedersens vedkommende, at afstanden til en plads i top-8 i den samlede stilling fortsat er syv point, og med kun tre grand prixer tilbage i denne sæson begynder det at snerpe til for den trefoldige verdensmester.

Læs også: Nicki Pedersen lufter stop i VM-serien

Nicki Pedersen stillede småskadet op til løbet i Polen, efter at han i mandags blev kørt af banen og pådrog sig en ledbåndsskade i knæet, og det har muligvis handicappet fynboen, som dog hentede en enkelt heatsejr undervejs.

Bjerre havde det lige så svært på en småglat bane, men bevarer dog sin ottendeplads i den samlede VM-stilling.

Læs også: Nicki Pedersen er VM-presset efter styrt

Bortset fra, at det med danske øjne var en lidt trist aften, så blev der kørt masser af god speedway på det nye og flotte stadion i Torun.

U/21-verdensmesteren Darcy Ward var aftenens største oplevelse. I sit første grand prix-stævne nogensinde satte den unge australier blandt andet den regerende verdensmester Tomasz Gollob og den førende i VM-stillingen, Greg Hancock, på plads i indledende runde.

Ward vandt også sin semifinale, men i finalen måtte han se sig overgået af svenske Andreas Jonsson, der vandt foran polakken Jaroslaw Hampel.

Næste grand prix køres om 14 dage i Vojens.

/ritzau/

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, søn, 08/28/2011 - 11:52
Ærgeligt.

Karrieren går i stå, gejsten er udskiftet med bekymringer og fornemmelsen af at man er ved at komme op i åerne. Man skal til at erkende de barske realitet livet byder, og stoppe med værdighed.
Nicki jeg tror du er nået dertil, der er vigtigere ting i dit liv ind køre rundt, rundt og rundt på en lukket bane - kun afbrudt af vanding og planering - og så rundt, rundt og rundt igen. Det var ikke chefmekanikeren det var galt med sidste år, da du ville have John tilbage i år - det er dig selv.

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225