Lewis Hamilton blamerer sig på twitter: Slår nye rekorder i at være forurettet uden grund.
Lewis Hamilton formår i den grad at bringe sig selv i fokus, selvom han ikke gør det ved at vinde løb. Formel 1-køreren, der til næste sæson skifter bil og forlader McLaren til fordel for en Mercedes-kontrakt med omkring 200 mio. kr. i årsløn, har fundet ud, at Jenson Button ikke følger ham på twitter.
Hamilton var overbevist om, at Button havde fulgt ham og nu havde valgt at trykke på unfollow-knappen, fordi Button var sur over, at Hamilton har valgt at forlade McLaren-holdet efter denne sæson.
- Fandt lige ud af @jensonbutton er stoppet med at følge mig, det er en skam. Efter tre år som holdkammerater, troede jeg, at vi respekterede hinanden, men det gør han helt klart ikke, tudede en tøsefornæmet Hamilton.
- Det sjove er, at vi STADIG er holdkammerater. Alt er dog godt, jeg har tænkt mig at give både holdet og fansene, alt hvad jeg har hele vejen til målstregen i Brasilien, fastslog Hamilton med adresse til årets sidste løb i næste måned.
Kort efter måtte englænderen dog trække det hele tilbage:
- Min fejl, jeg har lige fundet ud af, at Jenson aldrig har fulgt mig (på twitter, red.). Giv ham ikke skylden. Jeg er nødt til at være mere på Twitter, konstaterede Hamilton lidt forlegent.
Han sluttede i øvrigt på femtepladsen ved søndagens Formel 1-grand prix på Suzuka-banen i Japan, en placering efter sin holdkammerat Jenson Button. Med fem løb igen ligger Hamilton sammenlagt på fjerdepladsen, 42 point efter den førende spanske kører, Fernando Alonso.









