• Christian Bakkerud foran en Bugatti. Han endte livet i en Audi RS6. Foto: Jeppe Bøje NielsenChristian Bakkerud foran en Bugatti. Han endte livet i en Audi RS6. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Bakkerud-ven: Christian kørte fornuftigt

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Beskeden om Christian Bakkeruds alt for tidlige død, rystede en nær samarbejdspartner, der understreger, at den tidligere Le Mans-racerkører var fornuftig, når han kørte bil civilt.

Beskeden om den tidligere topkører Christian Bakkeruds tragiske død efter en trafikulykke, ryster hans pressetalsmand gennem tre år Aslak Vind.

- Jeg fik beskeden på en sms i morges, da jeg stadig lå og sov. Jeg er naturligvis dybt rystet. Når man får sådan en tragisk besked, går der altid noget tid før, man kan begynde at tænke rationelt igen, siger Aslak Vind til sporten.dk.

Han har endnu ikke ønsket at forstyrre Christian Bakkeruds familie og hans norske kæreste, som er efterladt med det tunge tab af en søn og en kæreste efter det skæbnesvangre solouheld i Bakkeruds Audi RS6 nær Wimbledon uden for London. Men Aslak Vind samler i stedet afskedshilsener fra fans og bekendte, som han vil viderebringe til familien.

Læs også: Bakkerud skulle have været gift næste år

Aslak Vind beskriver sit forhold til den nu afdøde 26-årige racerkører som 'nært' efter tre års samarbejde omkring Christians Bakkeruds vej tilbage fra rygskader i GP2-serien og tilbage til Le Mans, hvor han valgte at stoppe karrieren i 2010 for at forfølge en civil karriere som eksport-manager i shippingfirmaet ShipCo i London.

Talsmanden vil huske Christian Bakkerud som en 'udadvendt type'.

Læs også: Sådan døde Bakkerud

- Det ser man ikke som racerkører. Når presset er så hårdt, som det er på dem som individuelle sportsudøvere, så vælger mange at skærme sig og være indelukkede. Christian valgte at være åben og smilende, husker Aslak Vind.

Mens britisk politi stadig efterforsker hændelserne, der tidligt om morgenen førte til solouheldet omkring Wimbledon, vil Aslak Vind gerne afvise, at den 26-årige Christian Bakkerud var kendt for at køre for stærkt i sin privatbil.

- Han har fået en meget klassisk opdragelse, og han var altid fornuftig og tænkte på, at andres helbred også var på spil. Både når han kørte løb og når han kørte bil privat, kørte han fornuftigt. Christian var i virkeligheden mere en fighter med sit talent. Han havde måske ikke det dræberinstinkt, der skulle til. Han var meget fornuftig med sin karriere og tog sig en god uddannelse, da rygskaden begyndte at true med at stoppe hans karriere, forklarer Aslak Vind.

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, man, 09/12/2011 - 18:17
R.I.P

sørgeligt, kan lige så tydeligt huske da jeg så lemans i 2010 og var stolt over hans præstation, ærgeligt at dø i så ung en alder

 
Skrevet af Anonym, man, 09/12/2011 - 16:44
R:I:P

kendte ham ikke men selvfølgelig RIP tragisk når sådan noget sker

 
Skrevet af Anonym, man, 09/12/2011 - 16:29
R.I.P.

R.I.P. Christian.

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225