Frans Nielsen har ikke været i kamp for New York Islanders siden 21. november, da han måtte udgå af kampen mod New Jersey Devils efter Mike Mottau havde tacklet ham i hovedhøjde.
Men den danske ishockeyspiller bærer ikke nag. Heller ikke selvom han ikke har fået en undskyldning fra Mottau, eller fordi den skade han fik i højre ben som følge af tacklingen har holdt ham på sidelinjen de sidste seks uger.
Nielsen er dog ikke enig i ligaens udlægning af, at Mottau kun skulle have to spilledages karantæne, fordi han ikke ramte danskeren i hovedet.
Godt nok blev han ikke ramt hårdt i hovedet, da han et splitsekund før slaget fik øje på Mottau ud af øjenkrogen. Men han blev trods alt ramt. Og hans forsøg på at undgå en hjernerystelse kostede ham desværre som bekendt en længere pause.
- Jeg var uheldig i den måde, jeg faldt ned på. Der var mange faktorer, der spillede ind. Isen var blød, og tåspidsen af min skøjte borede sig ned i den. Jeg kunne ikke få benene med mig, da jeg faldt. Så det var sort uheld, siger Frans Nielsen, der med det samme kunne mærke, at der var noget helt galt i det højre ben.
Oprindeligt lød skadespausen på otte-12 uger, men allerede nu seks uger efter kan Frans Nielsen atter spænde skøjterne og gå på is, selvom han endnu ikke er klar til at spille kampe. Derfor er han også med på Islanders rundtur i disse dage.
- Jeg er helt sikkert ikke der, hvor jeg var inden skaden, men det føles godt. Det var ikke meningen, jeg skulle kunne skøjte nu, men jeg er meget glad for det, jeg kan gøre lige nu. Jeg er næsten fri for smerter. Det føles lidt svagt nogle gange, når jeg lægger vægt på højre ben. Jeg prøver bare at komme tilbage i kampform, og det føles helt klart, som om jeg er ved at være tæt på, siger Nielsen til Newsday.com.
New York Islanders har endnu to kampe tilbage på deres rundtur, hvor holdet natten til tirsdag møder Edmonton Oilers.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar