• ARKIVSOLO - AAB ISHOCKEY - S Foto: Henning BaggerARKIVSOLO - AAB ISHOCKEY - S Foto: Henning Bagger

Talent slår import

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Ishockey: Kun 30 udlændinge på isen i AL-Bank Ligaen

Fra 102 importerede spillere fordelt på ti klubber for to år siden til omkring 30 legionærer på de otte tilbageværende hold i AL-Bank Ligaen i den kommende sæson.

Den økonomiske krise har sat sine spor i dansk ishockey. Ingen klubber tør længere risikere at sætte sig i gæld for at købe en udlænding eller to ekstra i lyset af en blodig historik.

I 2009 gik 50 procent af ligaklubberne konkurs (Odense, Rødovre, Rungsted, Hvidovre og Herlev). I sidste sæson trods alt kun én (Rungsted Cobras), men med de nye regler blev konsekvenserne alvorligere, nemlig deklassering.

Læs også: VM-helt fik brud på skinnebenet

De to sjællandske hold har i år skåret helt ind til benet. Rødovre og Hvidovre opererer med et budget til spillere og trænere på maksimalt to mio. kr., og mens Rødovre i dag kun har én udlænding på kontrakt og en svensk back og en canadisk forward på try out, er Hvidovre indstillet på at køre sæsonen igennem med kun to udlændinge.

- Selv om vi pludselig blev stinkende rige, holder vi fast i to. Vi satser på danske spillere, siger cheftræner Jesper Andersen.

Læs også: Ishockeyboss: Talenter bør ikke rejse ud

Sønderjyske forsvarer guldet med seks udlændinge og et budget på seks mio. kr. og topper ligaen, hvad import angår.

Herning starter med fem legionærer og er den eneste klub, der spiller med flere udenlandske spillere end sidste sæson, hvor midtjyderne lagde ud med tre.

Esbjerg har kontrakt med fire. Odense, Frederikshavn og AaB med tre, men flere af klubberne overvejer at supplere med en enkelt.

Læs også: Dansk ishockey sætter eksport-rekord

- Vi kom ud af sidste sæson med et overskud, og det har vi også tænkt os i den kommende, siger Frederikshavns assistant coach, Peter Glad.

Publikum vil i den nye sæson se flere danske talenter på isen end nogensinde, samtidig med at gennemsnitsprisen på udlændingene er faldet markant.

- Vi får mere for pengene, konstaterer Odense Bulldogs cheftræner, Pär Johansson, og tilføjer:

Læs også: Rødovre håber på canadier

»Det er i dag billigere at købe en udenlandsk spiller end at flytte en rutineret dansk spiller.

Et internationalt transfercard koster en klub 8.250 kr. Et beløb, der deles mellem IIHF, DIU og spillerens nationale forbund. I DIU kan man mærke indtægtsnedgangen på transfercards, men som direktør Enver Hansen siger:

- Det er nu ikke sådan, at vi opfordrer klubberne til at købe flere udlændinge.

fred@sporten.dk

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.