Danmarks forhåbninger vil forsvinde lige så hurtigt som en kold pilsner på en hed sommerdag.
Mats Wennerholm er svensk sportsjournalist med speciale i ishockey och klummeskriver på avisen Aftonbladet. Her forklarer han med svenske øjne, hvorfor kvartfinalen bliver endestation for Danmark.
Danmark har været lyset i mit 28. ishockey-VM. Men efter kvartfinalen mod Sverige i eftermiddag kommer mørket til igen at sænke sig over VMs overraskelse.
Det er hertil, men ikke længere. Sverige taber aldrig til lillebror.
At Danmark overhovedet er nået til VM-kvartfinalen, er jo Sveriges fortjeneste. Svenskerne Per Bäckman og Tomas Jonsson styrer løjerne, og stort set alle danske spillere har fået deres ishockey-uddannelse i svenske klubber. Jeg siger ikke, at det er forkert.
Sverige er tilstrækkelig stor som ishockey-nation til at tilbyde naboerne på den anden side af sundet hjælp. Og man ser jo, hvad ekspertisen er kommet med hidtil.
Jubel, på jubel på jubel. 4-1 mod Finland, 2-1 mod USA og 6-0 mod Slovakiet. Men nu er der jublet færdigt, og selv om jublen er forbi, og selv om jeg ikke tror, det bliver lige så stor en sejr (10-3), som da holdene mødtes i Ängelholm kort før VM, så ligger tenniscifre som 6-1 eller 6-2 lige for.
Der er næsten klasseforskel mellem de her to hold. Sverige har allerede tabt en historisk OL-kvartfinale mod Hviderusland i 2002, og sådan en sådan en bommert sker kun en gang i hvert århundrede for Sverige.
Vist er Peter Regin og Frans Nielsen dygtige NHL-spillere, men samtidig er de to de eneste danskere, som kunne få plads hos Tre Kronor.
Jeg har også en følelse af, at danskerne er på knæene lige nu. Deres form toppede i begyndelsen af turneringen, da det handlede om at slippe for at havne i nedrykningsspillet.
Sverige er blevet bedre for hver kamp i VM, og det er nu, de er bedst. Danmarks forhåbninger i den her kamp vil derfor forsvinde lige så hurtigt som en kold pilsner på en hed sommerdag. Men danskerne tager ikke hjem som tabere. De rejser hjem som helte og de mest iøjnefaldende i dette VM.
Jeg håber, at ingen dømmer dem for at tabe til en overmægtig modstander denne historiske torsdag i Mannheim.
Men for det svenske hold er det her bare en dag på jobbet. Vi svenskere ser den her match som et lettere træningspas før semifinalen mod Finland eller Tjekkiet.
Når VM er overstået for Danmark, så begynder det for Sverige.
Sådan har det altid været. Og sådan vil det blive ved med at være - ihvertfald i nogle år endnu.
