• Kim Staal skal lokke flere unge talenter ud på isen. Foto: Peter FredbergKim Staal skal lokke flere unge talenter ud på isen. Foto: Peter Fredberg

Staal skal lokke talenter

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Dansk ishockey smeder, mens VM-jernet er varmt og sender Kim Staal landet rundt

Som 16-årig forlod han Danmark. Som 32-årig er han tilbage. Omend for en kort bemærkning. Rollen som ambassadør og trækplaster i en landsdækkende hvervekampagne oven på VM-succesen i Tyskland er som skræddersyet til Kim Staal.

På et spektakulært road-show besøger han samtlige 16 klubber, og dansk ishockeys to største talentfabrikker, Herning og Rødovre, har allerede haft besøg.

- En utraditionel og sjov måde at sælge sporten på. Jeg tændte straks på idéen, siger Kim Staal om "Løve"-rekrutteringen af nye ishockeyspillere op til ni år.

Læs også: Talent slår import

Normalt er landsholdsforwarden i fuld gang med forberedelserne til en ny sæson på denne tid af året, men genoptræningen efter korsbåndsoperationen i højre knæ umiddelbart efter de glade VM-dage betød, at han pludselig havde tid til at hjælpe sin hjertesport på en ny og spændende måde.

Besøgene i klubberne varer tre timer, hvor han er på isen med de ishockeyglade drenge og piger, hygger sig med dem og stiller op til fotografering og autografer.

Læs også: VM-helt fik brud på skinnebenet

- Det er leg, det er sjovt, og sådan skal det være, siger Kim Staal, som nyder en stor popularitet med sit humør og sin personlighed. Og 7-årige Victor var én af de mange glade børn på isen i Rødovre Skøjte Arena.

- Jeg har set ham i fjernsynet, siger han om træneren og tilføjer henvendt til sin far, mens han får skøjterne spændt af:

- Skal vi ikke prøve det én gang til.

Læs også: Rødovre håber på canadier

På sporten.dk's spørgsmål: - Hvad var det sjoveste, er Victor ikke i tvivl:

- At skyde på mål.

Road-showet fortsætter senere på ugen på Amager, i Århus og Frederikshavn, og Kim Staal glæder sig.

Læs også: Danskermøde i USA

- Jeg har aldrig været i Frederikshavn og Silkeborg, siger han.

Syv af de 16 danske klubber har to haller (Frederikshavn, Aalborg, Herning, Esbjerg, Odense, Rødovre og Hvidovre). Snart vil der også være to arenaer i Vojens og Gentofte.

Danmarks Ishockey Union er gearet til at tage imod nye generationer, og arbejdet bakkes op af DIF og Team Danmark.

Kim Staal har stor respekt for arbejdet i klubberne og udelukker ikke en fremtid som træner efter den aktive karriere.

- Hvor jeg spiller senere på sæsonen, dét ved jeg ikke endnu. I Sverige eller lidt længere sydpå. Under alle omstændigheder i udlandet. Men det er min plan på et tidspunkt at komme hjem og spille mine sidste sæsoner i Danmark, siger han.

Siden han forlod barndomsklubben Herlev, har han spillet i Malmø, Modo, Milwaukee (AHL), Linköping og HV 71.

- Mit hjerte vil altid være i Herlev, som jeg håber kommer tilbage i Al-Bank Ligaen, siger Kim Staal, som aldrig nåede at spille i den bedste danske liga, inden udlandseventyret kaldte i 1994.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.