• Vancouver Canucks’ Jannik Hansen spiller i tredjekæden for de tidligere Stanley Cup-finalister og sigter efter en ny finale. Foto: ANDY CLARK

    Vancouver Canucks’ Jannik Hansen spiller i tredjekæden for de tidligere Stanley Cup-finalister og sigter efter en ny finale.

    Foto: ANDY CLARK

Seks danskere kæmper om NHL-guldet

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Seks danskere er med, når NHL igen starter op efter den langvarige lockout.

6. januar 2007. Datoen er historisk. Dén dag debuterede Frans Nielsen som første dansker i NHL.

Siden har Herning-drengen fået følgeskab af fem landsmænd. Og når pucken kastes sent lørdag aften dansk tid, står ”den danske hær” noteret for ikke færre end 1.262 kampe, deraf 87 i playoff, i verdens stærkeste og mest prestigefulde liga.

Frans Nielsen, Jannik Hansen, Peter Regin, Lars Eller, Mikkel Bødker og Philip Larsen har i bogstaveligste forstand skudt Danmark ind på ishockeyens verdenskort. I skytteligaen er 482 point (180 mål og 302 assist) signeret Danish Dynamite.

Den langvarige og tåbelige krig mellem ejere og spillere om indtægtsfordeling, kontrakter m.v. og den ulykkelige fire måneder lange lockout har barberet ligaen ned fra 82 til en sprinterdistance på 48 runder. De skal fyres af på 99 dage med op til fem kampe om ugen. Og alle danske spillere kommer i kamp lørdag. Halvdelen endda også om søndagen.

Den kommende OL-kvalifikationsturnering i Vojens er lukket land for NHL-spillere. Og skal Danmark drømme om NHL-kolorit på VM-holdet til maj, bliver det kun fra de 14 hold, der misser playoff.

I BTs øjne tilhører fem af de danske hold NHLs ”mellemgruppe”, som står på vippen til de 16 pladser i slutspillet. Kun Jannik Hansens Vancouver Canucks, finalist i 2011, er ”sikker” på playoff.

– Vi skal være med, når det begynder at blive sjovt, men ligaen er både kort og tæt. Leverer man ikke varen, ryger man ud, siger Jannik Hansen til sporten.dk

– For Vancouver handler det om at vinde. Når man én gang har været tæt på Stanley Cup, er det kun sejren, der virkelig tæller.

Jannik Hansen starter sæsonen i tredjekæden med amerikaneren Chris Higgins og canadieren Maxim Lapierre.

Her er sporten.dk’s tip i de to conferencer:

Western: 1. Los Angeles Kings. 2. Vancouver Canucks. 3. St. Louis Blues.

Eastern: 1. Pittsburgh Penguins. 2. New York Rangers. 3. Philadelphia Flyers.

Den danske hær

Frans Nielsen, 28, forward, New York Islanders

NHL-debut: 2006/07

Grundserien: 319 kampe (54 mål og 113 assist)

Lørdag: New York Islanders-New Jersey Devils

Jannik Hansen, 26, forward, Vancouver Canucks

NHL-debut: 2007/08

Grundserien: 271 kampe (40 mål og 64 assist)

Playoff: 54 kampe (5 mål og 9 assist)

Lørdag: Vancouver Canucks-AnaheimDucks

Søndag: Vancouver Canucks-Edmonton Oilers

Lars Eller, 23, forward, Montreal Canadiens

NHL-debut: 2009/10 (St. Louis Blues)

Grundserien: 163 kampe (25 mål og 22 assist)

Playoff: 7 kampe (2 assist)

Lørdag: Montreal Canadiens-Toronto Maple Leaf

Peter Regin, 26, forward, Ottawa Senators

NHL-debut: 2008/09

Grundserien: 151 kampe (19 mål og 33 assist)

Playoff: 6 kampe (3 mål og 1 assist)

Lørdag: Winnipeg Jets-Ottawa Senators

Mikkel Bødker, 23, forward, Phoenix Coyotes

NHL-debut: 2008/09

Grundserien: 208 kampe (27 mål og 42 assist)

Playoff: 20 kampe (4 mål og 5 assist)

Lørdag: Dallas Stars-Phoenix Coyotes

Søndag: Phoenix Coyotes-Chicago Blackhawks

Philip Larsen, 23, back, Dallas Stars

NHL-debut: 2009/10

Grundserien: 63 kampe (3 mål og 11 assist)

Lørdag: Dallas Stars-Phoenix Coyotes

Søndag: Minnesota Jets-Dallas Stars

Vinderne af verdens fornemste ishockeytrofæ siden 2000 (finalisterne i parentes):

2012: Los Angeles Kings (New Jersey Devils)

2011: Boston Bruins (Vancouver Canucks)

2010: Chicago Blackhawks (Philadelphia Flyers)

2009: Pittsburgh Penguins (Detroit Red Wings)

2008: Detroit Red Wings (Pittsburgh Penguins)

2007: Anaheim Ducks (Ottawa Senators)

2006: Carolina Hurricanes (Edmonton Oilers)

2005: Ingen turnering på grund af lockout

2004: Tampa Bay Lightning (Calgary Flames)

2003: New Jersey Devils (Anaheim Mighty Ducks)

2002: Detroit Red Wings (Carolina Hurricanes)

2001: Colorado Avalanche (New Jersey Devils)

2000: New Jersey Devils (Dallas Stars)

Montreal Canadiens topper med 24 titler. Toronto Maple Leafs harvundet Stanley Cup 13 gangeog Detroit Red Wings 11.

 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299