• Jannik Hansen (nr. 36) kan afvise alle spekulationer om, at han ikke gider stille op for Danmarks VM-hold. Foto: AFPJannik Hansen (nr. 36) kan afvise alle spekulationer om, at han ikke gider stille op for Danmarks VM-hold. Foto: AFP

Sandheden om Jannik

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Vancouver-spilleren skjulte skade i NHLs playoff - derfor spiller han ikke VM i Tyskland

Her er sandheden om Jannik Hansens VM-afbud: Han blev skadet i Vancouver Canucks fjerde playoff-kamp mod Chicago Blackhawks.
Han spillede de sidste to kampe i serien på smertestillende piller, men skjulte skaden, for at modstanderne ikke skulle spille på den.

- Havde jeg ikke fået skaden, ville jeg have overvejet at spille VM, siger han til sporten.dk fra Vancouver.

I øjeblikket går han rundt med en støttestøvle, som skal stabilisere venstre fod.

Læs også: Bäckman: Jeg ville ikke bytte

- Scanningen viser, at nogle sener er forstrakt. De første fire uger skal jeg være forsigtig med at belaste foden, siger han.
Jannik Hansen har tidligere sat spørgsmålstegn ved VM på grund af jetlag.

- Jeg er hårdt ramt, hver gang jeg flyver hjem. Hvis jeg ikke følte, at jeg kunne yde en 100 procent indsats i Köln, var der ingen idé i, at jeg spillede og tog pladsen fra én, som har været med hele vejen, forklarer han.

Læs også: Danmark til Swiss Cup

DIU havde tilbudt ham en 1. klasses flybillet, så han kunne ligge fladt og sove undervejs.
Er der ishockeyfeber i Danmark og i andre europæiske lande, drukner VM i nyhedsstrømmen i Nordamerika, hvor Canadas 1-4 nederlag mod Schweiz og USAs nedtur i Danmarks pulje kun omtales periferisk.

- VM fylder ikke meget herovre sammenlignet med playoff, erkender Jannik Hansen.

- Jeg har fulgt Danmarks kampe på nettet. Jeg er vildt imponeret og krydser fingre for drengene i mellemrunden.

Læs også: Nye is-mirakler, tak!

Jannik Hansen spillede alle Vancouvers 12 playoffkampe og har siden debuten i 2007 spillet hele 24 slutspilskampe.
Landstræner Per Bäckman er orienteret om Jannik Hansens fodproblemer.
 

- Jeg er privilegeret i forhold til flere af mine kolleger i VM, at alle danske spillere er positive over for landsholdet, siger han til sporten.dk

Phoenix-spilleren Mikkel Bødker blev i sidste øjeblikket stoppet af en håndoperation, men var ellers klar til at pakke kufferten og flyve hjem.

Læs også: Ishockeyholdet hjem til hyldest

 

Læs også: Så gode var VM-heltene

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.