•  Målmanden Frederik Andersen var bedste dansker på et hold, hvor flere nøglespillere ikke ramte topformen. Foto: CLAUS FISKER Målmanden Frederik Andersen var bedste dansker på et hold, hvor flere nøglespillere ikke ramte topformen.



    Foto: CLAUS FISKER

Olympisk ishockey-kiks, der gjorde ondt

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

For mange nøglespillere nåede ikke topniveauet i Vojens, og det blev kostbart

Danmark kiksede, da den olympiske drøm var tættere på end nogensinde.

1-2 nederlaget mod Slovenien i en totalt udsolgt SE Arena i Vojens var et antiklimaks for landsholdet og de 5.000 tilskuere.

Konsekvensen er voldsom. Endnu en gang er Danmarks OL-debut i vinterlegenes mest prestigefulde disciplin udskudt med fire år. Og ishockeyfesten i Vojens sluttede allerede på andendagen.

Alt var lagt til rette til den store finale søndag aften mellem turneringens to topseedede hold, Danmark og Hviderusland, men resultatet er nu uden betydning. Slovenien har for første gang kvalificeret sig til OL. En hockeynation med blot 150 seniorspillere. Et af de senere års største ishockeymirakler.

Landstræner Per Bäckman vil formentlig ændre i et par af kæderne mod hviderusserne. Og hvorfor ikke teste andenmålmanden Patrick Galbraith. Ingen siger, at man får Frederik Andersen hjem til VM til maj i Stockholm.

Problemet for det danske hold var, at for mange af de bærende spillere skuffede.

Ingen af de fire spillere i den tyske DEL-liga, Morten Green, Mads Christensen, Julian Jakobsen og Daniel Nielsen, nåede deres niveau fra DEL.

En spiller som Eisbären Berlins målfarlige wing, Mads Christensen, var knap i nærheden af en målchance.

Også spillerne fra Elitserien, Morten Madsen, Nicklas Jensen og backen Jesper B. Jensen, og 'finske' Nichlas Hardt lå under normal standard.

Nichlas Hardt lavede et drømmemål mod Slovenien, men var tydeligt ikke i topform efter to alvorlige knæskader, som har holdt ham ude det meste af efteråret.

Der var store forventninger til 19-årige Nicklas Jensen, som scorer mål på samlebånd for AIK Stockholm, men i Vojens så man ikke meget til hans farlighed. Måske presset var for stort.

At Danmark i de to kampe kun lukkede to mål ind er mere end godkendt og en cadeau til landsholdets bedste spiller, målmanden Frederik Andersen. Han viste sin høje klasse og banker utvivlsomt på til NHL-debut i løbet af sæsonen. Endnu er det kun blevet til en plads på bænken i Anaheim Ducks' premiere i Vancouver.

Backerne var generelt godkendt, når man ser bort fra manglende skudstyrke i powerplay, mens angrebet var for ineffektivt. Tre mål på 120 minutter er ikke nok.

Tredjekæden tog initiativ og var et lyspunkt. Jesper Jensen var holdets bedste playmaker, og Frederik Storm og Patrick Bjorkstrand er hurtige og aggressive og fremtidens folk. Mod slovenerne viste også fjerdekæden med Kirill Starkov, Lasse Lassen og Thor Dresler stor energi.

Som Per Bäckman konstaterede på pressemødet, mangler han en 'leading line', som kan gå ind og score mål og afgøre kampen.

Nederlaget mod Slovenien var tungt, men fra ingen af spillerne eller trænerne lød undskyldninger. Det bedste hold vandt.

Per Bäckman slutter en fem år lang æra som landstræner ved VM og kommer på sit hårdeste job. Det bliver svært at overleve i A-gruppen, hvis man ikke får nogle NHL-spillere hjem.

De nederste i Danmarks gruppe er Slovenien og Hviderusland, og hviderusserne kan ikke rykke ud, fordi de er VM-arrangør i 2014.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248