• Peter Hirsch (tv), Frederik Andersen og Patrick Galbraith (th) skal holde liv i de danske drømme om en mirakuløs kvartfinaleplads ved at holde det danske mål rent. Foto: Morten ChristensenPeter Hirsch (tv), Frederik Andersen og Patrick Galbraith (th) skal holde liv i de danske drømme om en mirakuløs kvartfinaleplads ved at holde det danske mål rent. Foto: Morten Christensen

Her er Danmarks is-mur

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Mød trioen bag den danske is-sensation. De danske målmænd har taget brodden af verdensstjernerne ved VM.

Fremtiden tilhører Danmark på målmandspladsen.

Frederik Andersen, 20, og Patrick Galbraith, 24, er sensationerne i sejrene over Finland og USA og får den største anerkendelse af manden, de har sendt op på tilskuerpladserne, den gamle VM-helt Peter Hirsch, 31.

I sin 12. VM-turnering er Peter Hirsch i en uvant og ydmyg rolle som trediekeeper, og den passer ham fortrinligt.

Læs også: Bäckman: Jeg ville ikke bytte

- Det er en fornøjelse at se dem. De har gjort det fantastisk, siger han.

- Det er kun, hvis Frederik eller Patrick falder ned i et hul, at jeg klæder om til en kamp. Og det tror jeg ikke på bliver aktuelt.

Læs også: Danske hockeyhelte mod mestrene

Peter Hirsch betragter sig selv som hyggeonkel for de to fremtidsnavne.

- Jeg hygger om dem og skaber en god og afslappet stemning. Jeg føler, at det betyder noget, at jeg står bag dem og kan hjælpe med et godt råd, siger han.

Frederik Andersen slap kun et enkelt mål ind mod Finland, og Patrick Galbraith holdt USAs scoring nede på samme niveau.

Læs også: VM-chok: Mareridt for Rusland

- Skulle jeg bestemme, ville jeg lade dem skiftes til at stå. Det er vigtigt at holde to målmænd i gang i en lang VM-turnering, siger Peter Hirsch.

Danmarks nye målmandsstjerner er sønner af tidligere landsholdsmålmænd. Frederiks far, Ernst Andersen, spillede for Herning og Odense, og Patricks far, George Galbraith, var stjernen i Vojens' første guldalder.

- Min far er min bedste ven og hårdeste kritiker. Han har lært mig meget og haft afgørende betydning for min karriere, siger Patrick Galbraith.

Læs også: Tyskland: Usportsligt, Bengt-Åke!

Om forholdet til kollegaen Frederik Andersen siger han:

- Vi konkurrerer om den samme plads, men er også venner og hjælper og inspirerer hinanden. Frederik er en kanonfyr. Vi kender hinanden skidegodt og har det sjovt sammen. Hvis vi skulle gå og skule til hinanden, ville det blive en lang VM-turnering.

Frederik Andersen erkender, at han selvfølgelig helst vil spille hver kamp.

- Vi er jo hernede for at spille, men jeg glæder mig lige så meget over Patricks succes som min egen.

Uden for isen er Patrick Galbraith den åbne, udadvendte type. Den fire år yngre Frederik Andersen er mere stille og tilbageholdende.

Også på banen er der forskel. Patrick er den smidige, bevægelige målmand. Frederik spiller meget på sin størrelse, og med sine 1,94 meter og 105 kilo uden udstyr fylder han godt op i buret.

- Jeg bygger mit spil på at skære vinklerne og dække så meget som muligt af målet med min krop, siger han.

Frederik Andersen spiller også næste sæson i Frederikshavn White Hawks, mens Patrick Galbraith er klubløs efter Björklövens konkurs.

- Jeg lader min agent, Bjarne Madsen, om at finde en ny klub til mig, formentlig i Sverige. Måske har kampen mod USA sat gang i noget, funderer han storsmilende.

Læs også: Danmark til Swiss Cup

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225