For første gang mødtes to danske landsholdsspillere i SM-liiga
Espoo Blues med landsholdsmålmanden Patrick Galbraith vandt torsdag over Jokerit med Nichlas Hardt 2-1 efter overtid.
Hardt var assist på Helsingfors-klubbens enlige mål.
– Det var sjovt at spille mod Nichlas og skrive et lille stykke hockeyhistorie. Vi nåede desværre ikke at snakke sammen, da jeg skulle til et fantræf umiddelbart efter kampen, siger Patrick Galbraith til sporten.dk
– Vi har en aftale om, at vi skal mødes en af de nærmeste dage. Vi bor kun et kvarters kørsel fra hinanden.
Jokerit ligger på fjerdepladsen med Blues fire pladser længere nede i tabellen.








