• Sønderjyske har vundet tre ud af tre mulige finalekampe mod AaB Ishockey. Foto: Jesper KristensenSønderjyske har vundet tre ud af tre mulige finalekampe mod AaB Ishockey. Foto: Jesper Kristensen

Et skridt fra guldet

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Sønderjyske sikrede sig sin tredje sejr i træk i årets DM-finalerække.

Elleve sejre i træk taler deres eget sprog om Sønderjyskes suverænitet.

Ikke siden Rungsteds sensationssejr i den første kvartfinalekamp 6. marts er det lykkedes at få skovlen under Mario Simionis stormtroper.

Sønderjyske bragte sig i aftes med en fortjent sejr på 5-2 foran 3-0 i kampe i bedst-af-syv finaleserien mod AaB og har matchbold på søndag i Gigantium i Aalborg.

Læs også: VM-truppen næsten klar

To powerplay-mål, inden der var spillet fem minutter, gav Sønderjyske en drømmestart. Først rettede Christoffer »Stolle« Kjærgaard et skud fra backen Daniel Villadsen af, og tilbagevendte Kim Lykkeskov hamrede tre minutter senere pucken forbi en forbløffende passiv Jody Lehman.

AaBs Bo Nordby var efter kampen skuffet, men fattet:

Læs også: Guldmageren

- Det er to skarpe hold i aften. Det der gør forskellen i dag er, at de udnytter deres powerplays, sagde han efter kampen til TV2 Sport.

Sønderjyskes Kim Lykkeskov var en lettet mand:

- Det var dejligt at komme tilbage og kunne hjælpe holdet lidt.

Læs også: AaB-profil stopper karrieren

Kim Lykkeskov spillede sin første kamp i 19 dage efter hjernerystelsen i den fjerde semifinalekamp i Frederikshavn og gav landstræner Per Bäckman positiv besked.

Han er klar til næste uges landskampe mod Finland i Aalborg og Odense.

Nordjyderne kom ind i kampen med Fredrik Perssons reducering midt i 1. periode og spillede lige op med sønderjyderne den næste halve time, så Christoffer Kjærgaards andet mål med 28 sekunder tilbage af 2. periode var en spand iskold vand i hovedet på de godt fightende AaBere, som havde overlevet tre udvisninger.

Læs også: Sønderjyske i røg og damp

Igen var en usikker Lehman involveret med en retur på Lykkeskovs skud direkte ud til en umarkeret Kjærgaard i slottet.

Og for at det ikke skulle være løgn, gav den canadiske keeper i starten af 3. periode endnu en retur, og Aleksandr Macijevski scorede til 4-1. Neal Martin reducerede, men Dan Ceman gjorde det kort efter til 5-2.

2300 er det magiske tilskuertal i Vojens’ 37 år gamle skøjtehal, flere tillader brandmyndighederne ikke. Lad os sige den sådan, at sjældent har blikskuret været proppet til bristepunktet som i aftes.

En ny arena med plads til 5.000 tilskuere er under opførelse og bliver indviet til januar.Sønderjyske er én sejr fra klubbens sjette DM-titel, den tredie inden for de seneste fem år.AaB har ikke været dansk mester siden 1981 - og er ét nederlag fra det tiende sæt sølvmedaljer.

Den pludselige flytning af den fjerde kamp på søndag i Gigantium fra kl. 20.30 til kl. 16.00 kostede den direkte transmission på TV 2 Sport, men hockeyfans bliver alligevel ikke snydt. Kampen bliver livestreamet på tv2sport.dk.De sønderjyske supportere hyldede inden kampen Kim Lykkeskov og Dustin VanBallegooie som henholdsvis bedste danske spiller og bedste udlænding og mest værdifulde spiller.

AL Bank-Ligaen, 3. Finalekamp: Sønderjyske-AaB Ishockey 5-2 (2-1), (1-0), (2-1)
Sønderjyske fører 3-0 i kampe

 

Læs også: Karantæne-regn over slagsbrødre

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225