• Simon Nielsen spillede en ny drømmekamp, da Danmark slog Frankrig. Foto: PETR JOSEKSimon Nielsen spillede en ny drømmekamp, da Danmark slog Frankrig. Foto: PETR JOSEK

Danmark viste olympisk klasse

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Drømmespil og fornem sejr over de franske favoritter i Euro Ice Hockey Challenge

En ny drømmekamp af målmanden Simon Nielsen, en perle af et mål af Julian Jakobsen og to mål af Nicklas Jensen inden for de sidste to minutter skabte sent lørdag aften nærmest olympisk stemning i den danske hockeykoloni i Lyon.

3-1 sejren over de franske favoritter gav en sensationel førsteplads i Euro Ice Hockey Challenge. Men hvad der var nok så vigtigt: Den sjette og sidste forberedelseskamp inden OL-kvalen til februar i Vojens var sæsonens i særklasse bedste.

Denne signatur vil endda strække sig så langt som til at udpege kampen som én af de allerbedste, landsholdet har spillet i flere år uden for VM-regi.

Les Tricolores kom med 13 mål i de to kampe mod Slovenien og Letland (Danmark med kun tre), men det lykkedes med en forrygende indsats at holde de lynhurtige franske skøjteartister nede på kun ét mål.

Simon Nielsen diskede op med flere klasseredninger, én af dem godt tre minutter før tid ved stillingen 1-1. Han var udspillet, og alle havde set pucken i nettet. Men ud af ingenting dukkede hans gribehandske op. Hvilken detalje.

Julian Jakobsens 1-1 mål små fem minutter inde i tredje periode var også lidt af en genistreg. Lynhurtigt snurrede han rundt om sig selv og satte pucken op i krydset bag en totalt overrumplet målmand.

Nicklas Jensen havde endnu ikke scoret i landsholdstrøjen, da der manglede små to minutter, men så kan det ellers nok være, han trådte i karakter.

Han erobrede pucken på den franske blue line, skar på tværs af målet i sin velkendte dynamiske stil og gav ingen pardon. Værsgo.

Og med 26 sekunder før tid cementerede han den overraskende danske sejr i tomt mål.

Aalborg Pirates' center, Bjarke Møller, var tilskuer i Palais des Sports. Han har fået det bedre efter sin hjernerystelse i en tackling i torsdags mod Letland, men er stadig mærket af den hårde medfart.

- Jeg var i tvivl, om jeg ville tage med i hallen i aften på grund af larmen. Når vi kommer hjem, skal jeg til en scanning i Aalborg. Den vil give et fingerpeg om, hvor lang pausen bliver, siger han.

Holdkammeraterne føler med den uheldige nordjyde, som også var ude med en hjernerystelse sidste sæson og længe har haft lyskeproblemer.

- Synd for Bjarke. Man skulle ellers tro, han havde haft sin kvote af uheld, siger Mads Bødker.

For at kunne spille med fire kæder havde Per Bäckman rykket Malmø-backen op som center i fjerdekæden.

- Min første kamp som angriber. Den havde jeg ikke set komme og slet ikke i en landskamp, men sjovt at prøve, siger den hårdtarbejdende fighter med et smil.

Mads Bødker gjorde det i øvrigt glimrende i den uvante rolle, så nu ved Per Bäckman, hvem han kan prikke på skulderen næste gang i en hastesag.

Euro Ice Hockey Challenge, Lyon

Frankrig-Danmark 1-3 (0-0, 0-0, 1-3)

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245