AL-Bank Ligaens bundhold konsoliderer virksomheden og sælger sidste udlænding.
AL-Bank Ligaens bliver en af sine bedste udlændinge færre.
Salget betyder, at Copenhagen Hockey er det eneste af de ni hold i den danske ishockeyliga uden importerede spillere.
Fra onsdag 25. januar har bundholdet solgt den 29-årige canadiske klassemålmand, Brett Jaeger, til Fischtown Penguins Bremerhaven i den tyske 2. Bundesliga for resten af sæsonen.
- Da han er blevet tilbudt en stor kontrakt i Tyskland, vil vi ikke stå i vejen for ham, siger Thomas Friberg, administrerende direktør for Copenhagen Hockey.
- Salget betyder desuden, at vi konsoliderer virksomheden og forbedrer indeværende regnskabsår med et sekscifret beløb.
Brett Jaeger har spillet 28 kampe for Copenhagen Hockey med en redningsprocent på 90,75 procent.
Om han spiller tirsdagens kamp i Odense er endnu ikke afgjort. Førstemålmanden i Jaegers fravær bliver 23-årige Oliver Svan, som har gjort det godt i de få kampe, han har fået chancen.
Copenhagen skiftede tidligere på sæsonen tre nordamerikanere ud, og forleden fulgte den canadiske back Phil Paquet med til Østrig.
- Selv om vi ikke har flere udlændinge tilbage, betyder det ikke, at vi har opgivet at komme væk fra sidstepladsen, siger Thomas Friberg.
- Der er stadig en lille chance for, at vi kan tage ottendepladsen, og den kæmper vi for til sidste blodsdråbe.








