Rødovre Mighty Bulls-Nordsjælland Cobras 3-1
Periodecifre: 2-1, 0-0, 1-0
- Så længe vi trækker vejret, lever vi," lyder statusrapporten fra Nordsjælland Cobras direktør, Frank Kyhl.
Spillere, trænere, direktør og alle andre ansatte i det professionelle selskab har kun fået 25 procent af januarlønnen. For at kunne spille sæsonen færdig mangler slangerne godt to millioner kroner.
Frank Kyhl er i dialog med flere af de tunge erhvervsfolk, som tidligere har hjulpet, og endnu har man ikke kastet håndklædet i ringen eller sat tidsfrist på.
Al ære og respekt for diverse hjælpeaktioner, men som B.T. tolker situationen, er det alene op til et par storsponsorer, om Cobras skal overleve.
- Det er galt nok på den korte bane, hvis vi må opgive. Men det værste er, at det bliver meget vanskeligt at komme tilbage næste sæson, siger Frank Kyhl.
Inden kampen i Rødovre Skøjte Arena fik Cobras overrakt en check på 44.300 kr. af RMB. Overskuddet fra sidste torsdags støttekamp i Rødovre. I aftes var der ingen gaver.
Mighty Bulls cementerede andenpladsen i en halvtam forestilling - symptomatisk for mellemspillet.
Nordsjælland Cobras havde Daniel Wallin tilbage i førstekæden og spillede en klasse bedre end i tirsdags mod Odense Bulldogs. Ikke mindst målmand Henrik Juul havde løftet niveauet.
Konkurstruslen hænger som en tordensky over Hørsholm og omegn, og det kan ikke undgå at påvirke spillerne negativt.
- Irriterende, at det skal stjæle fokus og koncentration, siger landsholdsbacken Thomas Johnsen.
- Den eneste lille fordel, vi måske har, er, at modstanderne undervurderer os, efter vi har mistet flere af vore bedste spillere.
Også Rødovre-backen Jesper Duus erkender, at den økonomiske krise i ligaen er distraherende.
- Jeg har været igennem turen i Hvidovre. Selv den mindste snak fylder meget og går ud over spillet, siger han.
- Det er synd for Cobras. Jeg føler med dem. Ikke engang dem mest glødende Rødovre-fan ønsker dem ondt. Tværtimod. Vi har brug for hinanden.




































OB
FCK
EFB
SIF
BIF
AGF
AaB
FCN
SØN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar