Danmark spiller OL-kvalifikationskampe i SE Arena i Vojens
Landstræner Per Bäckman får sit ønske opfyldt. Danmark spiller OL-kvalifikationsturneringen 7.-10. februar mod Hviderusland, Slovenien og formentlig Ungarn i SE Arena i Vojens.
– En perfekt hal. Vi får de bedst mulige betingelser og har altid spillet godt i Vojens, siger en optimistisk Per Bäckman til sporten.dk.
Landstræneren varmer op med seks kampe inden sæsonens vigtigste turnering.
Danmark spiller tre kampe mod Norge 7.-10. november i henholdsvis Hvidovre, Esbjerg og Silkeborg.
– Silkeborg har en glimrende hal, og kampen bliver en god PR for ishockeysporten i Midtjylland, siger Per Bäckman.
13.-15. december spiller landsholdet tre OL-kvalifikationskampe i franske Lyon mod Letland, Slovenien og Frankrig.









