Håndboldlandsholdets målmand, Kasper Hvidt, er dybt skuffet over de strandede forhandlinger mellem landsholdsspillerne og Dansk Håndbold Forbund (DHF). Målmanden lægger ikke skjul på, at han vil tage sin fremtid på landsholdet op til kraftig overvejelse.
- Når jeg spiller på landsholdet, er det med DHFs logo på blusen, og jeg kan da godt spørge mig selv, om jeg i fremtiden har lyst til at repræsentere de personer, der syntes, vi var åh så søde, da vi vandt EM, og nu sviner os til i medierne. Lige nu har jeg i hvert fald ikke, siger Kasper Hvidt, til Ekstra Bladet.
Den kommende FCK-målmand har egentlig fortsat lyst til at stå på mål for landsholdet, men han føler sig udsat for en hetz.
- Den kampagne, lederne kører lige nu, får i hvert fald mig til at overveje, om jeg fortsat vil stå model til det her og fortsat spille på landsholdet, siger Kasper Hvidt.
Målmanden lægger ikke skjul på, at han er rasende over DHF-toppens ageren i medierne, hvor spillerne er blevet fremstillet som grådige, selv om de var indstillet på en lønnedgang.
- DHF har flyttet sig nul i forhold til det diktat, forbundet mødte os med i første omgang, mens vi alene tirsdag kom med fire alternative løsningsforslag. Men intet hjalp. De hakkede bare hælene i, og så kommer der selvfølgelig et tidspunkt, hvor vi også må trække bremsen, siger Kasper Hvidt.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar