Selv om Danmark er uden kæmpen Kasper i opdækningen, forudser Thierry Omeyer stadig, at Danmark bliver en svær opgave for Frankrig.
- Nej det bliver bestemt ikke nemt mod danskerne. Det er et stærkt hold, som er rigtig farlig i kontrafasen. Mange af spillerne har et meget højt teknisk niveau, mener Thierry Omeyer, da han skal bedømme chancerne i en samtale med sporten.dks Ole Ravn.
- Det var ingen god dag for de fem danskere, som er med på det danske VM-hold. Vi kørte dem jo fuldstændig over efter pausen, husker Thierry Omeyer.
Han undlader at fortælle, at det ikke mindst var hans fremragende målmandsspil, der sørgede for, at "Hölle Nord" den eftermiddag bestemt ikke var noget helvede for Kiel-spillerne.
Thierry Omeyer roser sin danske kollega Kasper Hvidt, men peger på mangler i opdækningen foran hans kollega.
- En rigtig god målmand. Til gengæld synes jeg ikke det danske forsvar er så stærkt mere. Det er tydeligt, man mangler Kasper Nielsen, siger den 32-årige klassekeeper.
På spørgsmålet, hvor meget man kan lægge i det franske nederlag til Danmark i bronzekampen for to år siden, er den franske målmand klar i spyttet.
- Intet. Vi havde stadig vores tanker rettet mod den semifinale (mod Tyskland, red.), hvor vi blev så meget snydt.




































FCK
OB
EFB
SIF
AaB
BIF
AGF
SØN
FCN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar