FCK Håndbold-Århus GF 34-24 (17-9)
Det er ikke lige sådan, man er vant til at se ham.
Kasper Hvidt på bænken. Endda i så lang tid, at han sagtens kunne have nået at få splinter i den nederste del af ryggen.
Først næsten midt i anden halvleg blev hjemvendte Kasper Hvidt sendt på banen i stedet for Steinar Ege i FCK Håndbolds sejr over Århus GF, men det havde den danske landsholdsmålmand ikke noget problem med.
Steinar Ege gjorde det også fabelagtigt i første halvleg, og med den målmandsduo burde det nærmest være givet, at FCK har en fordel over alle andre. Og så alligevel ikke:
- Det var ikke godt nok mod Bjerrringbro-Silkeborg (nederlag på 32-34, red.). Der blev vi klart overmatchet af deres målmænd, så der er ingen garantier, sagde Kasper Hvidt.
Omvendt synes der for tiden at være statsgaranti for, at Århus GF får en på hatten. Sæsonens tre første kampe er blevet tabt med en målscore på minus 31 mål, men træner René Hamann-Boeriths tog det med sindsro:
- Vi har mødt tre hold, som er blandt medaljekandidaterne, og når vi så samtidig har skadesproblemer, så bliver det svært. Jeg er fortrøstningsfuld, for i anden halvleg investerer vi en masse energi, og det skal vi fortsætte med fremadrettet, sagde Hamann-Boeriths.




































OB
FCK
EFB
SIF
BIF
AGF
AaB
FCN
SØN
FCM
RFC
HBK














Tilføj kommentar