Der mangler 15 VM-spillere i den trup, som landstræner Ulrik Wilbek har udtaget til en fire-nationsturnering i Polen. Til gengæld er den spækket med unge navne, der kan blive stjerner på sigt.
Det er dog ikke den store overraskelse, da landstræneren tidligere har meldt ud, at det ville blive et B-landshold, som skulle forsvare de danske farver i Polen.
Casper U. Mortensen og Mads Mensah Larsen er de eneste to fra VM-truppen, der har fået genvalg til truppen, mens de øvrige VM-sølvmedaljevindere får lov at blive hjemme i deres klubber efter en lang og krævende sæson, der for mange af spillernes vedkommende kulminerer nu med de afgørende kampe i ligaen og Champions League.
Ulrik Wilbek får mulighed for at teste spillerne af i en træningslejr fra d. 2. april, mens holdet spiller kampe i Polen fra d. 5.-7. marts mod værtsnationen samt Norge og Tyskland. Flere af de 18 navne er velkendte profiler med landskampe og slutrundemedaljer på CV'et, men Ulrik Wilbek vil også få lejlighed til at kigge nærmere på store talenter med en lysende fremtid foran sig. I sidstnævnte kategori hører navne som Patrick Wiesmach, Rasmus Nielsen, Theis Baagøe og Simon Birkefeldt.
Truppen ser således ud:
Målmænd
Anders Petersen, Team Tvis Holstebro
Marcus Cleverly, Lugi Lund
Fløjspillere
Casper Ulrich Mortensen, BSV
Morten Balling, Mors-Thy
Patrick Wiesmach, Team Tvis Holstebro
Rene Rasmussen, Skjern Håndbold
Rasmus Nielsen, Århus Håndbold
Bagspillere
Theis Baagøe, BSV
Michael Damgaard, Team Tvis Holstebro
Mads Christiansen, Team Tvis Holstebro
Kasper Irming, KIF Kolding
Simon Birkefeldt, Århus Håndbold
Marcus Mørk, Mors-Thy
Mads Larsen, Aalborg Håndbold
Morten Olsen, TSV Hannover-Burgdorf
Stregspillere
Benjamin Jacobsen, BSV
Jakob Bagersted, Aalborg Håndbold
Forsvarsspiller
Klaus Thomsen, Team Tvis Holstebro









