• Landstræner Ulrik Wilbek synes, det er ok, at Qatar har nationaliseret nogle spillere. Foto: CLAUS FISKERLandstræner Ulrik Wilbek synes, det er ok, at Qatar har nationaliseret nogle spillere. Foto: CLAUS FISKER

Wilbek: OK med Qatars købehold

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Qatar blev vært for VM i håndbold i 2015, men manglede et landshold. Det var der råd for.

Oliestaten Qatar er ikke et land, man umiddelbart forbinder med håndbold. Men håndbold er stort og populært i golf-regionen, og med de mange oliepenge i ryggen er det lykkedes Qatar at blive vært for det næste VM i 2015.

Slutrunden om to år er det store mål for det Qatar-landshold, som Danmark møder i aften i Sevilla i åbningskampen ved VM i Spanien. Og nationen har taget utraditionelle midler i brug for overhovedet at kunne stille hold. Således er alle spillere på landsholdet nationaliserede udlændinge, der mod en klækkelig hyre har takket ja til at skifte nationalitet.

- Som jeg har forstået det, er der en enkelt spiller fra Bosnien, nogle fra Tunesien og Egypten og lidt forskelligt. Det er den måde, de har valgt at gøre det på, fordi de skal spille VM i Qatar i 2015, siger den danske landstræner Ulrik Wilbek.

Det tager han dog ikke så tungt og mener tværtimod, det kan være godt for håndboldsporten.

- At de gør sådan, gider jeg ikke gå så højt op i. Et eller andet sted er det jo fint, at der kommer lidt interesse om håndbolden hjemme i Qatar i 2015, så de prøver bare at gøre, hvad de kan. Hvis de har et gangbart hold til den tid, synes jeg egentlig, det er godt. Så kan det være, det kan starte noget dernede, siger Wilbek.

Med knap to millioner indbyggere har Qatar ikke selv så mange potentielle håndboldspillere at tage af. Og det kan måske friste én til at acceptere den uortodokse rekrutteringsmodel.

Men mon Ulrik Wilbek havde været lige så overbærende, hvis Qatar havde haft held til at snuppe en af det danske landsholds store profiler?

Oliestaten har forsøgt. 212 cm høje Nikolaj Markussen var målet. Danskeren sagde blankt nej til at spille for Qatar. Men andre har altså sagt ja. Og derfor er det heller ikke et helt umuligt mandskab, Danmark skal op imod.

Især offensivt vil Qatar kunne smide en del Sahara-sand i den danske maskine.

- Det er et rigtigt spændende angrebshold. De spiller god håndbold og har nogle spillere, der kan nogle ting. Spillet er også sat godt op. De spiller meget europæisk og har en slovensk træner. De spiller hurtigt og har en højre back, som jeg er meget imponeret af, siger Ulrik Wilbek.

- Deres svaghed er deres forsvar, hvor de taktisk ikke er formidable. Det skal vi udnytte med mange afleveringer og have tålmodighed. Samtidig har de problemer i deres returløb, siger Wilbek og opfordrer til, at hans spillere går ydmygt til opgaven.

- Det er et rigtigt godt hold at øve sig imod. Men vi taber ikke til dem. Jeg mener ikke, det er et hold, vi kan tabe til, hvis vi har den rette indstilling, fastslår landstræneren.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245