• Foto: MARKO DJURICA Foto: MARKO DJURICA

Svær dansk opgave: Stop Lazarov

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Når Danmark i aften møder Makedonien i den sidste VM-gruppekamp, er der en altoverskyggende opgave for det danske landshold; at stoppe superstjernen Kiril Lazarov

For der er Kiril Lazarov - og så er der alle de andre makedonske landsholdsspillere. Der er ingen over, ingen ved siden af, ja end ikke nogen i nærheden af målslugeren Lazarov, der spiller håndbold på et plan, som ligger flere niveauer over sine landsmænd.

Derfor bliver han da også mandsopdækket størstedelen af tiden, men som danske Nikolaj Markussen, der er klubkammerat med 31-årige Lazarov i Atletico Madrid, siger det:

- Hvis Lazarov beslutter sig for, at han vil score 12 mål i en kamp, jamen så scorer han 12 mål. Han er helt fantastisk giftig. Selvom han bliver mandsopdækket, så scorer han bare alligevel. Han er en meget intelligent spiller, lyder analysen af Kiril Lazarov, der i hjemlandet er blevet hædret af præsidenten for sin karriere og for at være en god ambassadør for Makedonien.

En imponerende scorings-statistik på landsholdet vidner da også om, at Lazarov ikke lader sig slå ud af, at modstanderne sætter en personlig oppasser på ham. I 142 landskampe har målmaskinen med klapperslange-hugget scoret 1.072 mål. Sagt med andre ord, så scorer han i gennemsnit 7,5 mål pr. kamp. Og trods dét, at Lazarov spiller på et mildest talt ordinært landshold, så er han både blevet topscorer ved EM og VM - og er i øvrigt en god kandidat til samme titel ved dette VM, hvor han har scoret 31 gange i de første fire kampe.

For et år siden under EM i Serbien blev han topscorer med 61 mål, da han førte sit hold til en overraskende femteplads. Helt ustyrlig var han til VM i Kroatien i 2009, hvor han scorede 92 gange i ni kampe - det sikrede ham samtidig titlen som alle tiders mest scorende ved en VM-slutrunde. En del af alle hans mange mål er sat ind på straffekast, men det bliver det ikke mindre imponerende af.

Titler vinder han næppe med Makedonien, men så kan han trøste sig med, at han indtil videre har 32 trofæer fra en glorværdig klubkarriere, der har budt på ophold i makedonske Pelister, kroatiske Croatia Zagreb, ungarske Veszprem og spanske Atletico Madrid.

Makedonien har spillemæssigt skuffet ved VM, men det ændrer ikke på, at med en af verdens absolut bedste spillere på holdet, så kan Makedonien godt drille Danmark i aften. Sikkert er det i hvert fald, at Lazarov bliver en af de største udfordringer hidtil for det danske forsvar. Mens kampen på papiret er ubetydelig for Danmark, der er sikret førstepladsen, så kan Makedonien snuppe andenpladsen, hvis man besejrer de danske europamestre.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245