• Benjamin Munk Lund, nyhedschef, Berlingske og BT Foto: Camilla RøndeBenjamin Munk Lund, nyhedschef, Berlingske og BT Foto: Camilla Rønde

Storken fløj til sidst på en uskøn aften

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

KOMMENTAR

Hvis man kigger efter det havlfulde glas i den danske VM-sejr på 31-27 over Rusland søndag aftes, så glæder man sig selvfølgelig over sejren, men især over, at holdet i de første 15-20 minutter dækkede aldeles fremragende op, og at Niklas Landin i samme periode tog fint fra.

Dét er en succesoplevelse, holdet bør dyrke i de kommende dage, for der bliver brug for at finde hen til det niveau i længere og mere stabile perioder senere i turneringen, hvor modstanden bliver mere kompetent end den, et godt - men heller ikke mere - russisk hold leverede.

Rusland er ikke et hold i den absolutte verdestop, og så gik det endda, at danskerne faldt meget i det defensive (og såmænd også det offensive) niveau, og at Wilbek forunderligt nok følte sig kaldet til også at bringe Jannick Green i spil fra anden halvlegs begyndelse.

Nu gik det hele såmænd. Danmark fik ad for ujævn en vej en sejr i en kamp, hvor kun Kasper Søndergaard var på absolut topniveau. Rene Toft Hansen stod også pænt i billdet, ligesom de danske fløje holdt et fint niveau. 

Men resten var meget op og ned. Mikkel Hansen havde geniale øjeblikke med sit afleveringsspil, men blev aldrig markant som skytte - og allermest bekymrende var det måske, at hverken Rasmus Lauge eller Bo Spellerberg på nogen måde fik sat spillet.

Nu har vi så i løbet af weekenden fået lov at kigge på den danske VM-pulje og kan konstatere, at det ligner en omgang, hvor man dårligt kan forestille sig, at vi ikke kommer til at stå med 10 point efter fem danske kampe.

Der er mildt sagt ikke tale om dødens pulje her, og danskerne har med gårsdagens kamp mod Rusland sandsynligvis overkommet værste bump på den indledende VM-vej.

Og at vi overhovedet taler om et bump skyldes kun, at danskerne midtvejs i første halvleg altså ikke formåede at dræbe kampen tidligt.

Muligheden var der ellers, for danskerne begyndte godt: Landin åbnede kampen knivskarpt, det danske forsvar blev pakket stærkt sammen centralt, og der blev såmænd også skabt masser af chancer, men man brændte voldsomt på Vadim Bogdanov.

Alligevel var danskerne i front med 9-4, da russerne blev lukket ind - og lukkede sig selv ind - i kampen igen. Og russernes vej tilbage gik over en skygning af Mikkel Hansen, og så kendte vi igen noget af det danske angrebsspil fra OL i London. Det blev noget rod og noget stress, der førte til mange boldtab og russiske kontraløb.

Wilbek satte samtidig sit berømte udskiftningssøm i bund og fik set både Bo Spellerberg og Nikolaj Markussen levere sløjt i denne fase.

Men storken Markussen tog sin revanche efter pausen, hvor den langbenede mand droppede at gøre alt andet end at skyde og fik skudt sig ind. Og så ellers bare skød løs.

Min karakterbog på danskerne:

Niklas Landin: 10

Jannick Green: 02

Mads Larsen: UB

Casper U. Mortensen: 4

Anders Eggert: 7

Nikolaj Markussen: 10

Rasmus Lauge: 02

Bo Spellerberg: 02

Jesper Nøddesbo: 7

Lasse Svan Hansen: 10

Hans Lindberg: 7

Rene Toft Hanssen: 7

Henrik Møllgaard: 7

Kasper Søndergaard: 12

Henrik Toft Hansen: UB

Mikkel Hansen: 4

Benjamin Munk Lund er sportschef på Berlignskes sportsredaktion, sporten.dk, og blogger under VM i håndbold her på sporten.dk og i Berlingske

Skriv kommentar

*
*
*
Gem
Skrevet af Anonym, man, 01/14/2013 - 23:19
wm håndbold

du kan selv være en stork

 
Skrevet af Anonym, man, 01/14/2013 - 20:20
Green til et 7tal

Enig med det andet indlæg - Green stod til et 7tal.

Kom fint fra land, men faldt sammen med forsvaret. Dog en redningsprocent på 33. Fint nok og et 7tal værdigt.

 
Skrevet af Anonym, man, 01/14/2013 - 15:42
?

DE karakterer er da ikke fra den kampen mod bjørnen?

 
Skrevet af Anonym, søn, 01/13/2013 - 22:34
Lidt til og fra

Jannick Gren fortjener trods alt mere end 2, for på det tidspunkt han var inde virkede forsvaret slet ikke. Selv om N. Marcussen spillede meget bedre i 2. halvleg, så skulle han have en ordentlig balle af Wilbek, før han for alvor viste sin skudstyrke. Et 7 tal fra mig.

 
 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245