Sporten.dk har kigget nærmere på det danske landsholds spil og kommer her med de fem vigtigste ting, vi har lært om Danmark inden aftenens ottendedelsfinale mod Tunesien.

Defensive kvaler:

Det var på forhånd frygtet, at netop defensiven ville være Danmarks største svaghed. Og den frygt har vist sig at være berettiget. Rene Toft Hansen har været bedste mand i forsvaret, men Kiel-spillerne kan ikke gøre det hele alene. De offensive formationer har slet ikke fungeret, og selvom Ulrik Wilbek før VM sagde det modsatte, så virker det ikke til, at han tør give 3-2-1 varianten en reel chance. Dertil er det simpelthen for skrøbeligt. Det bliver spændende at se, hvad Kasper Nielsen kan tilføre forsvaret, som efter al sandsynlighed vil dække 6-0 herfra og til sidste danske VM-sekund. Forsvaret har indtil nu slet ikke været aggressivt nok og har lavet alt for få frikast, hvilket har givet modstanderne for let spil.

Kontramaskinen kværner:

Henrik Møllgaard har vist sig som lige præcis den gave til kontraspillet, som Ulrik Wilbek havde håbet på. Skjern-spilleren har - sammen med Mikkel Hansen - gjort kontrafasen langt skarpere, hurtigere og mere direkte. Møllgaard har demonstreret godt overblik og ikke mindst leveret mange flotte scoringer i den del af spillet, når han kommer i sine raids og klapper bolden ind fra distancen. Det virker som om, manden med sekretærknolden i nakken får lidt ekstra plads, fordi modstanderne på det her niveau ikke kender ham, og det har Møllgaard udnyttet til fulde. Også fløjene har leveret rigtig fint i denne del af spillet.

Landin leder efter formen:

Landsholdets absolutte førstevalg har haft en fantastisk sæson i Rhein Neckar-Löwen, og der var forventninger om et rigtig stort VM fra Landins side. Men den lange keeper har endnu ikke leveret. En samlet redningsprocent på 33 vidner om, at der stadig er mere at komme efter hos Landin, der da også selv har erkendt, at han ikke har været på toppen indtil videre. Et kig på de seneste slutrunder viser dog, at Niklas Landin har evnen til at hæve sit niveau, når der virkelig er brug for det i de afgørende kampe - det sætter vi vores lid til, at han også kan til VM, for det er nødvendigt, hvis der skal danske medaljer med hjem.

Ingen har ramt topniveau:

Bevares, der har været gode præstationer rundt omkring hos de rødhvide spillere. Anders Eggert ser skarp ud, det samme gør Hans Lindberg. I den sammenhæng skal Rene Toft Hansen også nævnes. Men fælles for de tre - og den øvrige danske trup - er, at ingen for alvor har ramt topniveau endnu ved VM, selvom det blev til fem sejre i fem kampe i gruppespillet. Altså det absolutte topniveau. Deroppe, hvor Mikkel Hansen spillede til VM 2011, og hvor Niklas Landin stod i de afgørende kampe ved EM for et år siden. Der er stadig plads til forbedring. Set i den sammenhæng er det naturligvis opløftende, at holdet har gjort rent bord, men det er nødvendigt, at topformen findes frem, når knald-eller-fald kampene byder på skarpere modstandere end i gruppespillet.

Hansens knæ knirker:

Skal Danmark have VM-metal, så er det nødvendigt, at Mikkel Hansen spiller op til sit bedste, for han er Wilbeks vigtigste brik. Men det er tydeligt, at Hansen mangler kamptræning efter et efterår, hvor hans skadede knæ har gjort, at han kun har spillet, når det har været absolut nødvendigt for Paris Handball. Overblikket og de geniale assists sidder i skabet, men hans skudarm er ikke så skarp som tidligere set. På plussiden tæller, at der er flere VM-kampe at spille sig i form i. Negativt er det til gengæld, at Hansens knæ er det mest nedkølede under VM, hvilket indikerer, at han stadig slås med den genstridige skade, der har plaget ham i flere måneder.

Landstræner i femte gear

Ulrik Wilbek har altid været en træner, der lever sig meget med i kampene. Men under dette VM ser vi en landstræner, der er mere engageret end længe. Wilbek dirigerer, jubler, raser og råber som aldrig før, og det er tydeligt, at landsholdsbossen mente det, da han før VM sagde 'hold kæft, hvor er jeg tændt. Det er helt vildt'. Der er kontant afregning over for spillerne, hvis de ikke gør, hvad de har fået besked på, og det er delt mange decibelrige skideballer i de første fem VM-kampe. Det er tydeligt, at Wilbek her ved sit sidste VM har genfundet den motivation, der blev væk efter sommerens OL-skuffelse.