• Vild jubel i den spanske lejr, da den sensationelle EM-finale var i hus. Foto: SCANPIX DANMARKVild jubel i den spanske lejr, da den sensationelle EM-finale var i hus. Foto: SCANPIX DANMARK

Spansk sensation

 

Print | Send | Del

 

Links

Spanien, som Danmark formåede at besejre, slog sig sensationelt i EM-finalen med sejr over de tyske storfavoritter.

Det talentfulde spanske hold fortsætter sensationerne ved EM i kvindehåndbold. Storfavoritterne fra Tyskland blev i lørdagens første semifinale sat på plads af en flok spanske kvinder, som vandt 32-29 og dermed søndag skal spille finale mod enten Norge eller Rusland.

En flok jublende spanske spillere kastede sig i armene på hinanden efter den uventede sejr, mens det var en flok meget skuffede tyskere, der forlod den store hal i Skopje.

Masser af tårer flød også. Glædestårer hos spanierne over det bedste resultat nogensinde, og tyskerne over, at de for tredje gang i træk havde tabt en semifinale.

Tyskerne lignede ellers en sikker vinder, da holdet førte 9-4, men 26 minutter senere var spanierne foran med fire mål, og den føring satte de aldrig til i en hektisk afslutning.

Det var en kamp, hvor man næsten kunne føle sig hensat enten til Viborg Stadionhal, Randers-Hallen, Vejen Idrætscenter eller Frederiksberg Opvisningshal. For det var spillere, der til daglig spiller i den danske kvindeliga, der mest spillede betydende roller på begge hold.

Team Esbjergs spanske islæt Marta Mangue startede en smule uheldigt, men viste så sin enorme farlighed og sit enormt hurtige fodskifte.

Men der var andre stærke spillere på et flot spillende spansk hold. Den 23-årige bagspiller Beatriz Fernandez fra Balonmano Sagunto piskede bolden ind om ørerne på de vekslende tyske målvogtere, og de andre bevægelige spanske spillere løb simpelthen favoritterne fra Tyskland trætte.

Det tyske hold havde igen Nadine Krause med efter hendes hjernerystelse, og hun var en vigtig målskytte for det tyske hold på en eftermiddag, hvor den sædvanligvis stærkeste skytte Grit Jurack havde svært ved at skyde igennem det bevægelige spanske forsvar.

Bedste spanske målscorer var Beatriz Fernandez med otte mål, mens Tatiana Garmendia og Marta Mangue hver scorede seks gange. Grit Jurack scorede ni mål for taberne, mens Nadine Krause lavede seks mål.

- Vi står ikke så godt i forsvaret. Derfor kan vi ikke løbe vores kontraer. Spanierne er meget aggressive i deres spil. Jeg tror, jeg har brækket min finger i det første angreb. Håber det ikke, men tror det. Det har aldrig været nemmere at komme i finalen, men vi lægger nok for stort pres på os selv, sagde Viborgs Grit Jurack til TV2.
 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Drikkemoden Bordeaux fra topslot

Château Cantemerle er et 5. cru slot i Bordeaux og Les Allées de Cantemerle er den såkaldte andenvin fra slottet. Et virkelig godt køb til prisen!

Kr. 105 kr. pr. fl. ved 12 fl.

SPORT
golf

DM i Firmagolf

Spil DM i Firmagolf med kollegaerne eller chefen.Tuneringen foregår hen over foråret og sommeren.

Kr. 1.495 start fea for et par

.

MUSIK
Live på Kroen med Søs Fenger & Rasmus Nøhr

Ny Live på Kroen

Få en uforglemmelig koncert med Søs Fenger og Rasmus Nøhr med efterfølgende afterparty

Kr. 356

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225