KOMMENTAR

Man skal ikke prale af at have genopfundet sproget ved at slå fast, at den, der bliver nummer to, er et spils første taber.

Alligevel får klicheen lov at blive indgangsreplik til det håndbold-VM, der for Danmarks vedkommende lørdag begynder mod Qatar - det bliver overlegent og kedeligt, men ikke så kedeligt som i åbningskampen mod Australien for to år siden, hvor Danmark vandt 47-12 i et af VM-historiens værste beviser for, at håndbold ikke er en stor sportsgren på verdensplan.

Tilbage på sporet. For Danmark kan det om et par uger meget vel vise sig, at man føler, man har vundet sølv. Så sænkede er ambitionerne - ikke bare i spillere og træneres egen retorik - men vel også i den omgivende offentligheds forventning, at man anerkender, at Danmark nok ikke er det mest oplagte bud på en guldvinder, ja at der måske er både to og tre andre og bedre bud.

Når vi står der, så skyldes det to ting. For det første tvivlen om, hvorvidt det med de få træningssamlinger, Ulrik Wilbek har haft siden sommerens nedsmeltning ved OL i London, kan lade sig gøre at løse mandsopdækningsproblemet af Mikkel Hansen.

For det andet er der fornemmelsen af, at landsholdet - selv om det blev europamester i Serbien for et år siden - sådan helt overordnet ikke spillede godt ved hverken EM eller OL. I de to turneringer afviklede holdet 14 kampe - jeg vover påstanden, at man ikke ramte et stabilt topniveau i halvdelen af dem.

Derfor er det ikke bare i en retorisk, men helt reel rolle som underdogen blandt de store, at Danmark går ind i slutrunden. Jeg tror ikke, det er et dårligt udgangspunkt. Og jeg kan egentlig sagtens se Danmark ende i en ny VM-finale i år.

Puljen kan og bør vindes, og mit bud er, at det sker med fem sejre. I en ottendedelsfinale kan Danmark så forvente at møde Tunesien eller Argentina, og derfor er jeg allerede hurtigt videre til en kvartfinale, hvor jeg gætter på, at vi skal møde Ungarn, Slovenien eller Serbien. Ikke nemt, men da heller ikke umuligt. Semifinale? Det dufter af Spanien. Det plejer Danmark at have det godt med. Og vupti vupti, så venter Frankrig i finalen. Og så taber Danmark nok, men vil på grund af forudsætningerne fra det seneste år godt kunne tillade sig at tale om en vundet sølvmedalje.

Den mere kuriøse turneringsforudsigelse går på, at Danmark lader sig nøje med andenpladsen i puljen og så møder formentlig Montenegro i ottendedelsfinalen. Det vil formentlig også betyde, at man undgår Ungarn i en eventuel kvartfinale, men her skal møde vinderen af gruppe C - jeg gætter på Polen. Det er ikke en dum vej at træde, men herefter vil Frankrig vente i en semifinale, og det plejer at være en kedelig historie.

Og så må det VM godt komme i gang.

Benjamin Munk Lund er nyhedschef på sporten.dk og blogger på spoten.dk og i Berlingske om VM-slutrunden i Spanien