Efter sejren over AaB Håndbold, var AG Københavns islandske playmaker, Snorri Gudjonsson, imponeret over den kulisse der var omkring kampen.
Den elegante playmaker, var i sidste sæson Rhein-Neckar Löwen, ligesom han også tidligere har optrådt for tyske klubber og han mener at AG København og AaB Håndbold lørdag spillede i en kulisse, der kommer op på det han oplevede i Tyskland:
- Den er unik, den er unik for Danmark. Nu var jeg i Tyskland sidste år og det ligner lidt det der foregår i Tyskland. Sådan skal det være når man kommer til håndbold, det skal være et show. Det skal være sjovt for både spillerne og fansene, siger han til HBOLD.dk.
Han var også glad for den relativt sikre sejr, som opkomlingene fik hevet i land i kampen:
- Jeg er selvfølgelig glad, vi havde forventet en stor kamp. Vi spillede godt, stod godt i forsvaret og hjalp Kasper Hvidt til flere redninger. Vi spiller med god disciplin i angrebet og spiller i det hele taget en god kamp, siger han.
Inden kampen havde Søren Herskind, blandt andet i HBOLD.dks spalter, fortalt at holdet stadig manglede meget for at blive sammenspillet. Det er Snorri Gudjonsson enig i, men samtidig var han også en smule overrasket over at AGK så tidligt viste højt niveau:
- Jeg er måske lidt overrasket over vi er nået så langt, vi har haft en god optakt, men det er svært at spille et nyt hold sammen. Men vi har også mange gode spillere, så vi skal bare blive ved, holde koncentrationen og arbejde hårdt, siger han til HBOLD.dk.








