• Magiske Mikkel er tilbage Foto: CLAUS FISKER

    Magiske Mikkel er tilbage

    Foto: CLAUS FISKER

Sikkert videre: Danmark pryglede Island

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Mikkel Hansen fandt niveau, Island fik prygl, og Danmark er sikker på vinde gruppen inden kampen mod Makedonien

Velkommen til VM, Mikkel Hansen. Du er frygtelig velkommen!

Stjernen over dem alle på det danske landshold valgte at gøre sin VM-entre i sejren over Island, der sikrede danskerne den samlede gruppesejr og skaber helt ideelle rød-hvide betingelser for at nå frem til de afgørende finalekampe.

Hvem sagde, at Danmark og Island altid spiller tætte kampe? Fortiden var glemt onsdag, da der ganske enkelt var klasseforskel mellem hårdtkæmpende Island og den velsmurte danske håndboldmaskine, som kørte i et helt andet tempo end den islandske.

De to point mod Island gør samtidig, at fredagens kamp mod Makedonien kun får kosmetisk betydning for Danmark. Dermed kan Ulrik Wilbek, hvis han ønsker det, vælger at spare de største danske profiler, så kræfterne bliver gemt til senere i turneringen.

Nå, men tilbage til Mikkel Hansen. Efter en bekymrende uskarp indsats mod Rusland virkede Hansens hammer af en højre hånd igen. Syv gange lynede den læderet ind bag de sagesløse islandske keepere, og han viste altså dermed, at de missiler, der er så afgørende for dansk VM-succes, ser ud til at være indstillet rigtigt.

Vanen tro, var den danske profil dog ikke meget for at rose sig selv, da han mødte pressen i Palacio de los Deportes i Sevilla.

- Vi spiller fornuftigt angrebsspil i dag. Det var en god sejr, og vi er glade for at vinde gruppen, det var det, vi gerne ville. Indtil videre går det fint, men der er stadig masser af ting at arbejde med, sagde Mikkel Hansen, som blandt andet ærgrede sig over, at det danske forsvar lukkede for mange mål ind.

Landstræner Ulrik Wilbek ville derimod godt dele roser ud til sin stjernespiller.

- Mikkel spiller en fremragende kamp. Han tænker sig om, og han spiller rigtig klog håndbold, sagde Ulrik Wilbek, som generelt var godt tilfreds med spillernes indsats, mens han også påpegede, at der var plads til defensive forbedringer.

- Vi spiller formidabelt flot i angrebet. Det er noget af det flotteste, jeg nogensinde har set, siger landstræneren.

Der var generelt mange opløftende præstationer på det danske hold, hvor blandt andre Niklas Landin og Rasmus Lauge også stemplede ind i turneringen. For slet ikke at tale om Hans ’Majestæt’ Lindberg, der viste, hvorfor han har sit royale kælenavn og ikke mindst hvorfor han topper topscorerlisten i den tyske Bundesligaen.

Også Henrik Møllgaard demonstrerede endnu en gang, at han er manden, der kan sparke gang i den kontrafase, der var historisk dårlig til OL, men nu ser rigtig fornuftig ud.

Når den ubetydelige kamp mod Makedonien er spillet, rykker landsholdet til Zaragoza, hvor der søndag er 1/8-finale mod nummer fire fra gruppe A. Det er endnu ikke afgjort, hvem det bliver - men det SKAL være en modstander, som Danmark kan besejre. I en kvartfinale ligner det lige nu et opgør mod Ungarn, Slovenien, Polen eller Serbien, og det er heller ikke noget, der bør skræmme de danske spillere. Og vupti - med lidt rød-hvid klaphat begynder det at dufte herligt af semifinale.

Ulrik Wilbek vil dog ikke begynde at tale om, hvor langt det danske hold kan nå i Spanien.

- Der er tre uhyggeligt gode hold i Spanien, Frankrig og Kroatien. Og de dækker bedre op end os. Men vi prøver hele tiden at lægge på vores spil, og så må vi se, hvordan det kommer til at gå, siger landstræneren.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
BTshop
Events
Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert

Hammershus Fairtrade Concert er Danmarks årligt tilbagevendende støttekoncert for Fairtrade i Afrika. Der er mange forskellige aktiviteter for hele familien og mange særlige tilbud og musik for børn og unge.

Kr. 225

Rejser
Playitas

Aktiv sportsferie på Playitas

Rejsen for de sportsglade par og familier. Alle de rette ingredienser for en perfekt ferie findes her: Et behageligt klima, lange sandstrande og afkølende dukkerter i havet eller poolen. Playitas ligner ikke noget andet rejsemål, for her er dit velbefindende nemlig i fokus, og du tilbydes uendelige træningsmuligheder. SPAR OP TIL 2.050,-.

Kr. 3.498

Events
Forpremiere på Cirkus Summarum

Forpremiere på Cirkus Summarum

Cirkus Summarum er tilbage! Bruno, Bamse, Rosa fra Rouladegade, Hr. Skæg og alle de andre elskede figurer fra Landet Ramasjang er i topform og er gået i træningslokalet for at skabe årets oplevelse.

Fra kr. 100

Event
Forpremiere på Far til fire

Forpremiere på Far til fire

Kom til forpremiere på Musicalen: Far til Fire - Til Julebal i Nisseland, i Tivolis Koncertsal. En hyggelig juleforestilling for hele familien af James og Adam Price. Kom og oplev Onkel Anders, Lille Per, Far og alle de andre og hør de største Far til Fire hits samt nye sange midt i det julepyntede Tivoli. Adgang til Koncertsalen sker via Tivolis hovedindgang, og forestillingens varighed er ca 2 timer incl pause.

Kr. 248