Det danske landshold hjemførte søndag EM-titlen i Serbien, og ligesom ved triumfen i 2008 skal de fejres på behørig vis, når de vender hjem til Danmark.
Det sker i dag mandag, hvor de efter en med garanti lang og våd fest i Beograd hele natten flyver hjemad mod Danmark.
Herefter bliver de modtaget af familier, medier og fans i Kastrup Lufthavn, hvor der vil være en reception for holdet. Dette sker kl. 13.45
Efter nogle timer her, ifølge tidsplanen, der næppe kommer til at holde, bliver heltene fragtet i bus fra lufthavnen i retning mod Rådhuspladsen i København.
Her vil de blive hyldet inde på selve rådhuset, og omkring kl. 15.30 kommer de ud på balkonen for at modtage folkets hyldest, som det også var tilfældet i 2008, selvom området er under kraftig ombygning lige nu.
Du har muligheden for at møde op og juble sammen med landsholdet.








