• Rusland (hvide trøjer) slog Island, men de imponerede ikke. Foto: CRISTINA QUICLERRusland (hvide trøjer) slog Island, men de imponerede ikke. Foto: CRISTINA QUICLER

Rusland skræmmer ikke

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Rusland slog Island, men ligner et hold, som Danmark skal kunne besejre.

Der skal sættes to danske VM-point ind på kontoen, når Wilbeks tropper i skal i kamp mod Rusland.

Det må være konklusionen, efter Rusland lørdag aften viste prøver på formatet i deres åbningskamp mod Island. Trods russernes i sidste ende relativt komfortable sejr på 30-25 er det nemlig ikke et skræmmende stærkt mandskab, som Rusland er kommet til VM med, da det virkede mere som om, at det mere var skadesramte Island, som præsterede dårligt, end det var Rusland, der er i en skarp forfatning.

Derfor bør der være gode muligheder for en dansk sejr for Landin & co., hvilket landstræner Ulrik Wilbek da også har noteret sig forud for aftenens kamp.

- Rusland har alt i alt et godt og spændende hold. Men jeg håber på, at vi kan slå dem på, at det, de laver, er rimeligt forudsigeligt, lyder det fra den danske landstræner, som fortsætter:

- Der er ikke mange taktiske forandringer i det, de laver. De er forholdsvis nemme at læse. De gør, hvad de altid har gjort. Men de har et godt hold, og de har fået nye spillere. Først og fremmest synes jeg, at Pavel Atman på centerpladsen er en meget spændende spiller, der går lidt uden for konceptet og laver nogle anderledes ting, siger Wilbek om playmakeren, der også leverede en god kamp mod Island.

Russerne har aldrig været kendt for at knuselske returløb, og det har ikke ændret sig til dette VM. Det beviste holdet i stor stil i kampen mod Island, hvor Island scorede en lang række kontramål, som holdt Island inde i kampen i specielt første halvleg, hvor det skadesramte mandskab fra vulkanøen virkelig kæmpede for at finde melodien i angrebet.

Rusland havde held til at drille islændingene med den klassiske 5-1 formation, som holdet praktiserer, og det er også den defensive strategi, som Danmark må formodes at skulle bryde igennem.

Lynhurtige Timur Dibirov spillede som den fremskudte mand mod Island, og det gjorde han fremragende.

Nøglen til dansk succes bliver, om landsholdet kan undgå at lade sig stresse i offensiven af Dibirov, der sandsynligvis kommer til at ligge lidt skævt på banen, så han kan genere Mikkel Hansen så meget som muligt, uden det bliver en decideret mandsopdækning.

Ifølge Ulrik Wilbek har det danske hold dog forberedt sig godt på netop russernes 5-1 formation, og han er fortrøstningsfuld for sit holds angrebsspil, før det går løs søndag aften.

- Vi har selvfølgelig arbejdet med en lang række modtræk mod det. Vi er vant til at spille mod det, og jeg tror, vi har en rigtig god chance for at imødegå det på en fornuftig måde, siger landstræneren, inden søndagens kamp, hvor dansk sejr vil være et godt afsæt mod den samlede gruppesejr.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Rejser
Cykelrejse

Cykelrejse med Dennis Ritter

Vær med når vi til efteråret cykler Catalonien rundt - i alt 592 km - i Dennis Ritters gode selskab. V i bor på det 4* Spa Hotel Estival Park og har de fleste måltider inkluderet.

Kr. 6.995

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Hårdtslående opgør: Kessler vs. Froch i CinemaxX

Oplev årets største boksekamp direkte fra O2 i London på Danmarks to største biograflærreder. Alle der køber billet til Kessler-kampen kan se Champions League-finalen gratis kl. 20.45 inden boksekampen. Prisen er desuden inkl. en kold Carlsberg. Du sparer minimum 100 kr.

Kr. 245