De danske håndboldherrer kom med denne sejr over Rusland et syvmileskridt mod gruppesejren.
Men landstræner Ulrik Wilbek og hans trup måtte igennem mange neglebidende minutter, før man kunne strække armene i vejret og juble over den svært tilkæmpede sejr.
Og vi andre sad med meget svedige hænder.
Det så ellers virkelig positivt ud, da det danske hold fra 5-4 spillede sig foran 9-4, og det lignede en halv dansk fridag.
Forsvarsspillet var i den periode af en kaliber, så alle rynker forsvandt fra panden.
Fodrappe Nøddesbo var kommet ind som højre back i defensiven, og han var lige så hurtig som sine russiske modstandere.
Og i midten havde Rene Toft Hansen og Henrik Møllgaard fint fat i den ellers meget kropsstærke Chipurin. De få bolde, der kom igennem, tog en stærk Niklas Landin sig af med stor sikkerhed Men så gik det pludselig galt. Pludselig var overlegenheden i forsvarsspillet væk. Tacklingerne blev enten sat for sent ind, eller også var de der slet ikke, og russerne sagde pænt tak.
Pavel Atman, som man havde talt så meget om, var blevet pillet ud og erstattet på playmakerpladsen, så det russiske spil blev hurtigere og mere direkte på backs. Det generede tydeligt danskerne, der i forvejen var blevet noget frustrerede af, at hverken Nikolaj Markussen eller Bo Spellerberg i den anden ende kunne komme med de løsninger, som skulle lukke det russiske forsvar op.
Mikkel Hansen blev, efterhånden som kampen skred frem, dækket tættere og tættere, hvilket dog ikke forhindrede ham i at strø omkring sig med fornemme afleveringer.
Ikke blot til spillerne på stregen, men også fra back til back, hvor Kasper Søndergaard optrådte i de samme takter som ved VM i Sverige for to år siden. Lynende farlig, udfordrende og villig til at tage de klø, som man uvilkårligt får, når man møder en kæmperusser på 120 kilo. Desværre var der for få, der turde tage de samme udfordringer op som Kasper Søndergaard, der efter sin mindre heldige indsats ved Totalkredit Cup jo havde lovet, at han nok skulle være der, når det gik løs i Spanien.
Og jeg skal sandelig love for, at århusianeren holdt ord.
Heldigvis for det, for det så ikke ud til, at spillerne har fået så forfærdelig meget ud af al den træning, de siger, der er brugt på at løse tingene, når Danmarks vigtigste spiller, Mikkel Hansen, bliver mandsopdækket. Det blev han ret hurtigt i kampen, men ikke mindst Rasmus Lauge løb rundt, som om han bestemt ikke havde hørt efter i timen. I det hele taget var den danske første playmakers indsats bekymrende.
Det er ikke ukendt, at Ulrik Wilbek ind imellem laver vanvittige ting, og han diskede da også op med et rent chok, da han til anden halvleg skiftede en ganske velspillende Niklas Landin ud med den normale andenmålmand Jannick Green. Hvad der var sket oppe i landstrænerens hoved, kan jeg ikke forklare - kan han det mon selv? Men han måtte i hvert fald æde sin dårlige beslutning i sig igen efter et lille kvarter, og så gik det igen den rigtige vej.
Wilbek havde noget overraskede også skiftet på begge fløje, men Lasse Svan hansen og Casper Ulrich Mortensen viste sig heldigvis at være lige så scoringssikre som Anders Eggert og Hans Lindberg. Men det ændrer ikke på, at det også var et par risikofyldte dispositioner på en aften, hvor man med en sejr kunne spille sig tæt på gruppesejren.
Men Ulrik Wilbek er jo kendt for sine mange udskiftninger, og det har han ofte haft succes med.
