Den danske målvogter runder i aften de 600 kampe for Larvik
Den 44-årige danske målvogter Lene Rantala har i aften et fornemt og sjældent jubilæum. Den tidligere landsholdsmålvogter spiller sin kamp nummer 600 for sin norske klub Larvik HK, når der er topkamp mod Byåsen.
- Lene har været i klubben i hele den periode, hvor klubben har været dominerende og været med til at gøre klubben til en magtfaktor i international håndbold. I sine 15 år i klubben har hun vel højst siddet uden for i seks kampe. Samtidig har hun ofte været en afgørende faktor for udfaldet. Passet viser godt nok 44 år, men på banen er hun som en ung pige, siger assistenttræner Tor Oddvar Moen til klubbens hjemmeside.
Ved siden af sin karriere på banen er Lene Rantala i dag leder af Larvik Håndboldakademi.
Lene Rantala har spillet 226 landskampe og vundet to olympiske guldmedaljer, tre europæiske mesterskaber og et enkelt verdensmesterskab.









