Det bliver Randers HK, der skal møde naboerne fra Viborg HK i finalen om det danske mesterskab i kvindehåndbold.
Det blev en realitet, da Randers spillede 26-26 hos FCK efter 13-12 til FCK ved pausen.
Randers havde ellers chancen for sejr, men tre sekunder før tid reddede Christina Pedersen Camilla Dalby helt fri, så FCK nu kommer ud i en bronzekamp mod KIF Vejen.
Den første finale spilles den 19. maj i Viborg.








