I testkampene mod Slovenien bliver Rikke Skov og Christina Pedersen i Viborg HK, som afviser at frigive dem til landsholdet og det ærgrer Pytlick.
- Jeg havde bedt Viborg om at få Rikke med i bare mandagskampen. Men det blev afslået, siger Jan Pytlick til Ekstra Bladet.
Skov og Pedersen har fået lov til at træne med lørdag og søndag, men kampe mandag og tirsdag går man i Viborg HK ikke med til, da klubben skal på træningslejr.
- Turen til Bornholm er den eneste i optakten, og jeg mener ikke, at vi skal straffes for at have skemalagt programmet i god tid. Landskampene er kommet til senere, siger Viborg-træner Jakob Vestergaard til avisen.








