KOMMENTAR

Jeg indrømmer gerne, at jeg rystede på hovedet, da jeg onsdag fulgte de danske håndboldkvinders pressemøde op til mødet med de franske viceverdensmestre

Hvilken skøn optimisme der var at spore hos både spillere og landstræner Jan Pytlick. Men hos mig virkede optimismen falsk. Det var den ikke, og aldrig har jeg været mere glad for at tage fejl. Pytlick havde gennem et langt kendskab til det franske hold fundet de svagheder, som hans piger skulle udnytte.

Og det gjorde de. Med den sensationelle danske sejr kan det unge danske hold igen begynde at drømme om et godt EM. Vinder de i morgen over Makedonien, og det bør der ikke være tvivl om, så kommer det danske hold over i hovedrunden med to point, og dermed vil det holdet igen være med i medaljekampen.

Der var flere store præstationer på et dansk hold, der havde lagt megaskuffelsen mod Sverige bag sig. Louise Burgaard er altså blot 20 år, men i sin tredje slutrunde spiller hun allerede som en verdensklassespiller. Hun er bomstærk i begge ender, og så tager hun alle de øretæver, som håndboldspillet nu en gang giver. Samtidig er hun særdeles dygtig til at variere sit formidable skud.

Kristina Kristiansen viste også, at hun er nummer et på playmaker-positionen. Hendes kollega Lotte Grigel virkedes stresset, når hun var på banen, mens Kristina Kristiansen også formåede at trække tempoet ud af kampen, når der var brug for det. Hun viste også et flot overblik, når de dødbringende danske kontraer blev sat ind. Kampafgørende blev det, at Cecilie Greve kom på mål i de sidste 20 minutter.

Otte flotte redninger nåede hun at præstere, og den unge Odense-spiller levede op til det ry, hun har fået på U-landsholdene, hvor hun er blevet kaldt den bedste i sin årgang i verden. Dansk håndbold har virkelig fundet fremtidens målvogter.

Også dejligt at se Ann Grete Nørgaard tilbage som en sikker afslutter. Og så har hun endnu ikke misbrugt et straffekast.

Ole Ravn er håndbold-kommentator på BT