• Foto: Claus Fisker Foto: Claus Fisker

Mikkel vrissede af journalisterne

 

 

 

Print | Send | Del

 

Links

Læs også

Kæmpenederlaget og journalisternes spørgsmål fik temperamentet i kog hos den danske stjerne

Stemningen var anspændt. På grænsen til det eksplosive. I baggrunden tordnede sødladen spansk guitarpop løs i hallens kæmpehøjtalere, og storskærmene viste dansende rødklædte spanske verdensmestre med væg-til-væg-grin i konfettiregn.

Bagest i hallen stod Mikkel Hansen med sammenbidte læber og stirrede tomt ud i Palau Sant Jordis enorme rum. Sølvmedaljen var smidt ude i omklædningsrummet. Den ville han ikke vide af.

Hvad skal der ske nu? Skal man grave sig ned? Hvad gør du? Hvad gør I?

- Ved ikke! Spørg nogle af de andre, kom det kortfattet fra Mikkel.

Hvad har du mest lyst til lige nu?

Og så sprang den sikring, der styrer Mikkel Hansens tålmodighed.

- Jeg gider ikke alle de der historier, som du prøver at lave hver eneste gang. Hvis du har nogle relevante spørgsmål, er det fint nok. Ellers er det for åndssvagt. Spørg om kampen, så er det fint. Ikke om hvad jeg skal nu, og jeg ved ikke hvad, hvæsede den danske stjerne mod kødranden af journalister.

Han var lige ved at udvandre. Et ryk i kroppen antydede, at han helst ville sidde alene i et mørkt hjørne af omklædningsrummet. Og ikke stå her og svare på spørgsmål om det vanvittige danske nederlag til Spanien.

Men Mikkel tog sig i det. Blev stående. Og lod regnen af spørgsmål fortsætte.

Hvorfor bliver nederlaget så stort?

- Deres målmand står rigtigt godt, men vi må også kigge indad. Vi kommer i anden halvleg til at spille for langsomt, og folk var rystede. Selvfølgelig var de da det. De render vel ikke rundt og forventer, at vi får en røvfuld som den her.

Mikkel Hansen forventer, at dette andet tocifrede nederlag til et dansk herrelandshold på seks måneder, Danmark tabte jo med 11 mål til Kroatien ved OL, får konsekvenser i det videre forløb frem mod EM om et år, der skal spilles i Danmark.

- Når man får sådan en her, hvor man taber med jeg ved ikke hvor mange mål, så håber jeg, at man bliver motiveret til at træne endnu hårdere og være endnu mere klar til næste år.

Mikkel lagde ikke skjul på, at hans oplevelse af VM i Spanien led et gevaldigt knæk med søndagens pinlige nedtur.

- Det ødelægger meget af det samlede billede af VM. Det er selvfølgelig hårdt at slutte af sådan her, når man har spillet en rigtig flot turnering indtil da. Det kan man bare ikke bruge til så meget, når man slutter af sådan her, sagde han og noterede sig, at kæmpenederlaget til Spanien hører til noget af det værste, han har oplevet.

- Det er i hvert fald en af de værste oplevelser, kom det kort fra Mikkel Hansen.

For hans eget vedkommende ville han ikke bruge nervøsitet som undskyldning for indsatsen. Heller ikke argumentet, at man ikke var klar.

- Det må du ikke spørge mig om. Jeg kan kun snakke for mig selv. Jeg synes, jeg var nogenlunde klar. Men det er selvfølgelig svært, når vi smider mange bolde over i hænderne på dem, og de bare løber op og scorer. Vi havde talt om, at det var et af de faresignaler ved at spille mod Spanien. Når man taber alle dueller inde på banen, så er det svært at vinde, sagde Mikkel Hansen.

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 

Mest læste på sporten.dk lige nu

   FAN-LIGAEN
AaB

AGF

AC Horsens

Brøndby

Esbjerg fB

FC København

FC Nordsjælland

FC Midtjylland

OB

Randers FC

Silkeborg

SønderjyskE

 
 
BTshop
Events
ViRocker.dk

ViRocker.dk

Så er der igen fest i Brøndby, når ViRocker.dk er tilbage med et program, der lover fest og gang i den Pinsedag 19. maj 2013 kl. 11-01. Oplev bl.a. D-A-D, Suspekt, Burhan G, Turboweekend og mange flere.

Kr. 145

Sport
Warrior Dash

Warrior Dash rammer Danmark

Mudder, ild og hårde forhindringer: Warrior Dash er et heftigt 5km forhindringsløb for både mænd og kvinder, hvordeltagerne skal igennem 15 hårde forhindringer. Prisen er inkl. en t-shirt, en medalje, én gratis øl eller sodavand og live musik

Kr. 395

Rejser
Golfrejse

Golfrejsen til Spanien

Nu har du chancen for en unik golfrejse til Spanien. Lige syd for Barcelona ligger Lumine Golf med 2x18 huller i enten fladt eller kuperet terræn. Derudover er fri spa og wellness samt fitness og træning m/instruktør på mange forskellige gym. hold. Spar kr. 1.000.

Kr. 4.995

Event
Disneyklassikere

Børneklassikere

Disneyklassikere - mange titler til en god pris Nu kan du gense Disneys klassikere sammen med familien! Vælg mellem mange forskellige Disneyklassikere og få mange timers magisk underholdning som vil glæde både store og små. Køb min. 3 film og spar 50% pr. stk.

Kr. 299