• Niklas Landin fra GOG må for alvor være inde i billedet til den danske VM-trup. Foto: Claus FiskerNiklas Landin fra GOG må for alvor være inde i billedet til den danske VM-trup. Foto: Claus Fisker

To mand til VM-holdet

 

Print | Send | Del

 

Links

Niklas Landin og Mads Nielsen er for alvor i spil til VM i Kroatien.

 

Der er ingen tvivl om, at landstræner Ulrik Wilbek er blevet meget klogere gennem de tre kampe i Interwetten Cup, som hans mandskab vandt.

Han har i hvert fald fået to spillere, der kan gå direkte ind på VM-holdet. Målmand Niklas Landin, der først fylder 20 år den 19. december, har gjort det så overbevisende, at han bør være sikker på at overtage den rolle som reserve for Kasper Hvidt, som hans holdkammerat i GOG Peter Henriksen har haft i de seneste slutrunder.

Landin har klart overstrålet AaB´s Søren Rasmussen, og trods sin unge alder mangler Landin bestemt ikke international rutine. Gennem mange Y- og U-landskampe samt Champions League-opgør for sin fynske klub har han hentet masser af spilpraksis på de internationale arenaer.

Mads Nielsen har været den anden helt store overraskelse. Her har landstræneren den slags spiller, som han elsker - manden der kan i begge ender af banen.

I kampen mod Kroatien fik Mads Nielsen i de første 30 minutter vist sit store potentiale i offensiven med fire flotte scoringer på fem forsøg. Og den bomstærke knægt fra BSV, der for alvor igen har fået gang i sin udvikling, efter han er kommet under trænerne Carsten Albrektsen og Nikolaj Jacobsen, er også en klippe i forsvaret.

Samtidig er han i topform, mens hans direkte konkurrent Kasper Nielsen har været skadet i størsteparten af tiden, siden han var til OL. Det vil bestemt ikke være uventet, hvis landstræneren ser bort fra Kasper Nielsen.

Anders Eggert kommer hjem med de bedste karakterer blandt de tre venstre fløje, der har været med i Østrig, men til gengæld har Lars Rasmussen i de seneste slutrunder altid været en 100 procent substitut for Lars Christiansen.

Torsten Laen eller Jesper Nøddesbo som den anden stregspiller? Det er nok det problem, der giver Ulrik Wilbek størst hovedpine.
Begge har gjort det fortrinligt i turneringen i Østrig, hvor Nøddesbo var så uheldig at blive skadet og allerede søndag rejste tilbage til Barcelona.
 

Danmark - Kroatien 25-24 (16-12)
 

 
 
 

Seneste nyt

Nyhedsoversigt
 
 
Lidtmere
VIN
vin

Vinkup: 90 point fra Robert Parker!

Fantastisk vin fra et af de mindre kendte områder i Rhône-dalen. Dog er kvaliteten fra producenten Château Pesquié helt i top sammenlignet med hvad man betaler for vinene. Prøv denne og bliv overrasket!

Kr. 59,95 v/12 fl.

MUSIK
ddja

Danish DeeJay Awards

Danmarks største awardshow, hvor du kan opleve de største artister og dem der bliver det meget snart!

Kr. 295

SPORT
cykel

Sjælsø Rundt 2012

Tilmeldingen er åbnet i dag, så få startnummeret i hus allerede nu, og spar penge på startgebyret.

Fra kr. 225

MUSIK
aura

Aura på Dk-Tour

Oplev en eksklusiv koncertoplevelse med Aura inkl. hendes nye CD "Before The Dinosaurus".

Kr. 250 - SPAR 100 kr.