KOMMENTAR

Fy da for en anden halvleg det danske landshold onsdag aften leverede mod Ungarn efter i første halvleg ellers at have lagt op til, at det skulle være en regulær overkøring.

Det blev det så på ingen måde, og vi fik lov at se en flok danskere ramt af latterligt mange nerver, inden 28-26 var en realitet. Og i jagten på en mening med det sammenbrud sad man egentlig tilbage med tanken, at danskerne havde gjort det for at teste nervesystemet. For det gav ingen mening, at Ungarn skulle med i den kamp.

Men sejren fik de, og vi kan konstatere, at Ulrik Wilbek i sin fjerde VM-turnering som herrelandstræner for fjerde gang i træk er i en semifinale. Det er et stykke imponerende idrætshistorie, som det - uanset hvilken træner, der kommer efter Wilbek - bliver noget af en opgave bare at gentage.

Læg dertil, at Wilbek i både 2007 og 2011 tog VM-medaljer. Det gør holdet også i år, er jeg sikker på. Og der er - selv om semifinalen bliver et regulært bjerg at bestige - ingen grund til, at danskerne ikke igen i år kan komme til at spille med om guldet. Det kan i hvert fald lige så godt blive med Danmark i finalen.

Holdets formkurve peger i den retning, og Wilbek synes at være i gang med en smuk optimering af mange facetter af det danske spil. Ikke mindst forsvar og kontrafase.

Det var, hvad man så i første halvleg, der med afstand var det bedste, vi overhovedet har set fra holdet i denne turnering.

Jo, der var godt nok indledningsvist små udfordringer i det etablerede angrebsspil, hvor ungarerne virkede velforberedt i forsvaret.

Men det tør da nok siges, at kontrafasen - bygget på et stærkt forsvar og endnu stærkere målmand i Niklas Landin - fungerede, og det danske landshold lignede en enhed i total balance.

Man fornemmede intet andet end total overbevisning om, at det var en kamp danskerne ville vinde. Det stank af modenhed og tryghed ved egne kvaliteter.

Hans Lindberg og Anders Eggert spillede på All Star hold-niveau. Kasper Nielsen dokumenterede igen sin berettigelse på dette hold, Mikkel Hansen lagde et fantastisk tryk i det danske angrebsspil, og Jesper Nøddesbos streg- og kontraspil var ren verdensklasse - men Barcelona-spilleren har stadig et stykke forbedringsarbejde at gøre i forsvaret.

Det gav en pauseføring på 18-11, og det burde aldrig være blevet en håndboldkamp igen. Men det blev det, da danskerne hev en helt unødvendig fejlprocent med ud fra pausen. Det så skidt ud, men katastrofen blev afværget især takket være tårnhøjt niveau hos Lindberg og Eggert og Landin.

Så tilbage står vi trods alt med følelsen af at have set en del, som lover mere end godt for den kæmpekamp af en semifinale, det danske hold skal ud i fredag aften, og vi står i hvert fald tilbage med en situation, hvor danskerne har fået testet nervesystemet og nogle af de faktorer, en håndfuld to minutters udvisninger (nogle af dem meget tynde) kan bringe ind i en håndboldkamp.

Det så ikke godt ud, og især var det bekymrende, at Mikkel Hansen havde så svært ved at komme ind med sit skud efter pausen.

Onsdagens anden halvleg er det mest hakkende, vi har set i dette Ulrik Wilbeks sidste forsøg på at gøre herrelandsholdet til verdensmestre. Resten er gået så nemt, så godt, så smertefrit, at det stadig er en lille bekymring, hvordan danskerne vil reagere, når de for første gang af et verdensklassehold bringes helt ud på kanten, hvor nerver og psyke bliver mere end halvdelen af spillet.

For selv om vi altså nu er syv kampe og syv sejre inde i turneringen, selv om Danmark på et hav af de officielle statistikker (højst scoringsprocent, flest scorede mål, færrest personlige fejl og så videre) er turneringens skarpeste hold, og selv om den franske mestertræner Claude Onesta i et interview forud for onsdagens kvartfinaler sagde, at Danmark måske er det eneste hold, der har spillet godt i alle kampe, ja så sidder man stadig hen med masser af uvished om, hvad der kan komme til at ske i en direkte matchning mod en af de andre guldfavoritter.

Hvad vil der ske, hvis de dygtigere og tidligere i kampen end nogen af de danske modstandere hidtil får presset danskerne ud i en situation, som ungarerne fik skabt i anden halvleg onsdag?

Vi får brug for at svaret bliver mere overbevisende, end det vi fik mod Ungarn, for havde der ikke været syv mål at tære på efter første halvleg, så tør man stadig ikke tænke på, hvad der kunne være sket.

Mine karakterer til danskerne:

Niklas Landin: 12

Jannick Green: UB

Casper U. Mortensen: UB

Anders Eggert: 10

Nikolaj Markussen: 7

Rasmus Lauge: 4

Bo Spellerberg: 7

Jesper Nøddesbo: 10

Lasse Svan Hansen: UB

Hans Lindberg: 12

René Toft Hansen: 7

Henrik Møllgaard: 7

Kasper Søndergaard: 7

Henrik Toft Hansen: UB

Mikkel Hansen: 7

Kasper Nielsen: 7