Hjemmeholdet fra Aarhus Håndbold skal møde lokalrivalerne
Fredag blev de fire hold, der skal møde hinanden i semifinalerne i mændenes Final4 pokalturnering parret, og lodtrækningen artede sig således:
Skanderborg møder Aarhus Håndbold i den første semifinale, og Aalborg Håndbold møder Skjern Håndbold i den anden semifinale.
Aarhus Håndbold får således hjemmebanefordel, da semifinalerne og finalen afvikles i Aarhus i weekenden d. 2.-3. februar.
De forsvarende mestre fra AG København er af gode grunde ikke med, da klubben gik konkurs i sommer.









