Selvom Hans Lindberg og hans hold HSV Hamburg mandag fik en fremragende start på sæsonstart, da de slog THW Kiel og vandt Super Cuppen for 2. år i træk, kom der en smule malurt i bægeret, da den danske højrefløj pådrog sig en skade i venstre fod.
Hans Lindberg havde sidste år sin hidtil bedste sæson i den nordtyske klub, og denne udvikling skulle gerne fortsætte i denne. Hans Lindberg pådrog sig dog en skade i kampen om Super Cup-trofæet mandag, da han i slutningen af kampen pådrog sig en ledbåndsskade i venstre fod, og nu er den danske landsholdspiller tvivlsom til første Bundesligakamp mod Frisch Auf Göppingen:
- Om Hans kan spille i Göppingen , vil vise sig de kommende dage. For i øjeblikket er han ikke i stand til at træne, sagde Niklas Albers, fysioterapeut i HSV Handball, til Handball-World.com
Martin Schwalbs tropper spiller første turneringskamp på lørdag imod Frisch Auf Göppingen klokken 20.15.








