Hans Lindberg repræsenterer dansk håndbold, når der søndag eftermiddag spilles tysk pokalfinale.
HSV er i den tyske pokalfinale. Holdet med Hans Lindberg var dog lidt i vanskeligheder mod Lübbecke, som lørdag hentede en otte måls føring, men til sidst alligevel tabte med 37-32.
Finalemodstander bliver Rhein-Neckar Löwen, der vandt den anden semifinale 31-21 over Gummersbach.
Hans Lindberg scorede otte gange for HSV, men blev dog overgået af Marcin Lijewski, der nettede hele 11 gange. Henrik Hansen scorede en enkelt gang for taberne.
Trods sejren kunne HSV dog ikke være helt tilfreds. Holdet førte hurtigt 8-1 og 12-4, men i anden halvleg nåede Lübbecke op på 23-23, og sensationen lurede.
Kræfterne slog dog ikke til, og halvdelen af de 13.100 tilskuere i hallen - alle tilhængerne af HSV - kunne til sidste juble.








